ForsidenSoldaterhjemJobSoldaterRekreationGenbrugsbutikkerSoldaterVennerUngeFaktaKontaktForedrag og talereStøtIntranet

Alle nyheder fra KFUMs Soldatermission

Nyhedsbillede09/06/11 - Vil bygge rammer for hygge og stilhed for soldaterne i Afghanistan
”Jeg glæder mig til at bygge rammer for soldaterne. Rammer for hygge og stilhed. Rammer for den frihed og kærlighed, som jeg kender fra min Skaber”, forklarer Thea.

”Der er simpelthen så stor værdi i det arbejdet, der gøres på KFUMs Soldaterhjem over hele landet”, synes Thea, der fylder 25 år om et par uger. ”Diakoni og praktisk arbejde lægger den bedste platform for at møde mennesker og skabe relationer. Soldaterhjemmene skaber rammerne for dette vigtige arbejde”. I 2003 arbejdede Thea på KFUMs Soldaterhjem i Slagelse. Siden har hun arbejdet i Australien for Ungdom med Opgave i tre år, før hun i februar tog tilbage til Danmark, hvor hun atter opsøgte KFUMs Soldaterhjem. Denne gang blev det Høvelte, hvor hun har arbejdet de seneste par måneder.

I den afghanske ørken venter der nye udfordringer i mødet med de udsendte danske soldater. Der er både praktisk arbejde med at lave et hjem for soldaterne med kaffe, the, kage og hygge. Den praktiske tjeneste følger med en deling af det kristne evangelium. ”Evangeliet forkyndes hovedsageligt ved at tjene vores soldater gennem praktisk arbejde, men også gennem venskaber. Jeg tænker, at jeg kommer til at lære rigtig meget af de mennesker, jeg kommer til at møde. Som i alle relationer, kan vi jo ikke undgå at påvirke hinanden”, forklarer Thea Bräuner-Møller. Videre forklarer hun, at KFUMs Soldaterhjem i Camp Bastion ifølge hende må være et hjem, hvor soldaterne føler sig værdsat og betydningsfulde. Det er de rammer, som den jyske pige ser frem til at give soldaterne i et halv år fra august måned. Thea Bräuner-Møller afløser Kent Bech Rasmussen på KFUMs Soldaterhjem i Camp Bastion, hvor Thea sammen med Mette Kristensen er soldaterhjemsledere frem til februar 2012.

Søndag d. 19. juni holdes der udsendelsesgudstjeneste for Thea Bräuner-Møller i Odder Frimenighed kl. 16:00. I forbindelse med gudstjenesten vil KFUMs Soldatermissions generalsekretær Per Møller Henriksen, der selv var soldaterhjemsleder i Afghanistan sidste år, fortælle om arbejdet blandt de udsendte soldater.
Tilbage ...

Har du vundet?


Ugens ord - uge 20
Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til Himlen, skal komme igen.
Apostlenes Gerninger 1,11