ForsidenSoldaterhjemJobSoldaterRekreationGenbrugsbutikkerSoldaterVennerUngeFaktaKontaktForedrag og talereStøtIntranet

Alle nyheder fra KFUMs Soldatermission

Nyhedsbillede10/05/11 - ”Vi vil gerne gøre en forskel for soldaterne”
De to unge kender hinanden fra Indre Missions Ungdom (IMU) i Vejle, hvor de har delt deres kristne tro med andre unge. Nu ser de frem til at dele den med de danske soldater i Afghanistan, hvor soldaterhjemslederne også er til praktisk tjeneste. ”Vi vil gerne gøre en forskel for soldaterne i Afghanistan ved at skabe et kristent hjem og møde mennesket i stedet for uniformen. Det gør vi blandt andet gennem kager bagt med kærlighed og sjov og spas mår vi har tid til det”, forklarer Mette og Kent. For et par måneder siden kom Mette, der er 24 år, hjem efter at have været i Afghanistan som soldaterhjemsleder i fem uger. ”Det var rigtig spændende, og jeg glæder mig virkelig til at komme afsted igen”, fortæller Mette.

Et fristed for soldaterne
I Afghanistan fungerer KFUMs Soldaterhjem som et fristed for soldaterne, hvor de kan slappe af mellem deres gøremål. Dagligt er der aftensang, hvor det kristne evangelium deles med soldaterne. Om dette siger 22-årige Kent: ”Min opgave som soldaterhjemsleder bliver blandt andet at fortælle ærligt om min egen kristne tro. Andagterne skal være tankevækkende godbidder og kristendom i øjenhøjde”. Udover åndelig ballast fra Indre Missions Ungdom har Kent Bech Rasmussen også været på bibelskole i Israel på Ordet og Israels discipelskole samt arbejdet som volontør for Indre Mission i Rønde. Kent har også været lærer på Grejsdalens Efterskole efter sin HTX-studentereksamen. Efter tre måneder i Afghanistan rejser Kent hjem for at læse teologi i Århus, mens Mette regner med at være afsted i seks måneder. Mette er udrustet med et grundkursus i sjælesorg og har gennem flere år arbejdet med mennesker i mange forskellige aldersgrupper. Mette er uddannet Social- og sundhedsassistent i 2007, men hun har også siddet i ungdomsbestyrelsen for Indre Missions Ungdom i Vejle. Desuden er Mette leder på en teen-lejr på Lyngsbo ved Fredericia og var i efteråret på discipelskole i Israel.
Mens Mette og Kent er soldaterhjemsledere i Afghanistan forventer de også at få stor rutine i at lave kaffe og bage kager, eftersom KFUMs Soldaterhjem fungerer som et ”pausested”, hvor mange soldater også fejrer deres fødselsdage. Kagerne kan soldaternes pårørende bestille på KFUMs Soldatermissions hjemmeside, og soldaterhjemmet er gerne med til at markere mærkedagen. Kaffe bliver der drukket i store mængder, og det er ikke usædvanligt at der bliver brygget 100 liter kaffe på hjemmet i løbet af en dag.

Søndag d. 15. maj kl. 11:00 er der udsendelsesgudstjeneste for Kent i Løget Kirke i Vejle. Efter Gudstjenesten vil KFUMs Soldatermissions generalsekretær Per Møller Henriksen, der selv var soldaterhjemsleder i Afghanistan i 2010, fortælle om arbejdet blandt de udsendte soldater.
Tilbage ...

Har du vundet?


Ugens ord - uge 20
Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til Himlen, skal komme igen.
Apostlenes Gerninger 1,11