Alle nyheder fra KFUMs Soldatermission

16/08/11 - At åbne et nyt soldaterhjem i Udlandet
Af Bodil Nielsen

At KFUMs soldatermission åbner og lukker soldaterhjem i takt med åbning og lukning af kaserner og udenlandske missioner er efterhånden blevet en selvfølge, men uden velvilje og støtte fra militær side, samt forbøn og økonomisk opbakning fra Soldatervenner m. fl. ville dette ikke kunne lade sig gøre.

Generelt vil der altid være forbundet mange beslutninger med at åbne et nyt hjem – ikke mindst i udlandet, hvor tingene som oftest ikke lige fungerer, som de gør i Danmark.
Denne beretning vil være farvet af, at min mand Christian Nielsen og jeg netop er hjemvendt efter at have åbnet et nyt soldaterhjem i Libanon, hvor 150 danske soldater gør tjeneste i en stor international FN lejr, der ligger ved byen Naqoura få kilometer fra grænsen til Israel.
Andre, der har åbnet soldaterhjem i udlandet, ville kunne fortælle en hel anden beretning, for enhver mission har sit særpræg.

ARBEJDET BEGYNDER FØR AFREJSEN
At sige ja til en sådan opgave indebærer en del praktiske forberedelser inden afrejsen: Godkendelsen fra militær side skal være på plads ang. helbredstjek., afrejsedato, billetter m.m. Via hovedkontoret i Fredericia skal der træffes aftale om, hvad militæret stiller til rådighed for hjemmet, og hvad KFUMs Soldatermission selv skal sørge for af bl. a inventar.
Mentalt er der også forberedelser som f. eks. tanker om, hvordan man som leder får startet hjemmet op, så det bliver et fristed for soldaterne med ikke blot legemlig føde, men også et sted, hvor Guds Ånd får lov at virke, så den frihed, vi har i Kristus, må blive til liv og glæde for dem, vi er sat iblandt derude.

En fordel vil det være at komme ud sammen med et hold soldater fra deres opstart på missionen.
I Libanon kom vi ud midt i en mission. Soldaterne havde vænnet sig til, at der ikke var et soldaterhjem, og havde skabt deres egne traditioner med bankospil, hyggeaftener, fejring af fødselsdage m.m. – Ting som ”Kuffen” traditionelt er kendt for at danne rammen omkring, og som sammen med kaffe og kage m.m. er med til at skabe kontakt til soldaterne.

RAMME UDEN INDHOLD – HVORDAN BLIVER DEN UDFYLDT?
Den ydre ramme var der! - Indholdet manglede! - Privaten var klar efter en uge!
- Tiden måtte udnyttes med noget andet end arbejde på ”Kuffen”: - Gå på besøg på soldaternes arbejdssteder, deltage i arrangementer, briefinger, idræt og ellers være til stede, hvor der foregik noget for på den måde at vise ansigt og komme i kontakt med soldaterne, samt få en fornemmelse af deres forventninger til Kuffen.
Det var også en god lejlighed til at lære lejren at kende og blive klar over, hvor vi skulle henvende os med forskellige praktiske spørgsmål som f. eks. at få bil og chauffør til rådighed til vores indkøb.

”Kan I bage rugbrød?” var et gennemgående spørgsmål.
– Altså var det rugbrød og ikke kage, der i første omgang skulle satses på, men indtil der blev strøm indlagt, 16 dage efter, at vi var ankommet, var der ikke mulighed for at byde på så meget som en kop kaffe på soldaterhjemmet.

Hærens Operative Kommando (HOK), der var ansvarlig for byggeriet, havde sendt meget rigtig godt køkkeninventar, deriblandt et køleskab. På vores første indkøbstur købte vi et toastapparat. En rugbrødsmaskine havde vi også, så nu manglede der bare strøm og nogle borde til at arbejde ved og sidde ved, for at vi så kunne gå i gang med det praktiske arbejde.
På brandstationen havde de en ekstra brødmaskine, som de forærede os og fra første dag, der var strøm, kørte begge brødmaskiner i døgndrift.

Stole og arbejdsborde blev i første omgang havemøbler. En soldat skaffede to gode skriveborde, hvoraf det ene blev anvendt i privatboligen, og det andet gjorde godt gavn på soldaterhjemmet.

Den tomme ramme udfyldes efterhånden med blivende inventar:
Kantineborde, TV apparat, hyggemøbler, bogreoler og til sidst et køkken.

Vand ind og ud i køkkenet blev dog først klar til brug på vores hjemrejsedag. Komfuret slog sikringerne, og i skrivende stund virker det stadigvæk ikke. Samme problem er der med aircondition i privatafdelingen, hvor nattemperaturen nemt sniger sig op på 30 grader, dog afhjulpet af den friske Middelhavsbrise.

GLÆDE OG OPMUNTRING I HVERDAGEN
Mange soldater er kreative, hjælpsomme og utrolig flinke til at tilbyde en hjælpende hånd, hvilket er en stor glæde og opmuntring midt i det, der kan virke besværligt.

En fantastisk opmuntring var det også at opleve den lydhørhed og medleven, der var ved aftensangen/andagten, som vi valgte at starte op med, så snart der var mulighed for at finde en siddeplads på Kuffen. Kun sjældent kom der soldater direkte for at være med, men lige så sjældent var det, at nogle af dem, der tilfældigvis var til stede, forlod Kuffen, medens der var andagt, og forbavsende mange kunne synge med på aftenens salme.
I udlandet skal hverken soldaterne eller os som ledere afsted til andet, så den stilhed, der i forbindelse med andagten sænker sig over hjemmet, giver ofte rum for en efterfølgende samtale eller åbner op for spørgsmål ang. kristentroen. Som soldaterhjemsleder må man da med ydmyghed gå ind i samtalen, og ofte erfarer vi at ordene bliver os givet, helt sikkert på grund af mange foldede hænder.

Som det fremgår af ovenstående er det at vise tålmodighed og kunne tælle de gode timer en god ting at have med i bagagen, når man skal starte nyt soldaterhjem op.

Som afslutning på opholdet i Libanon havde vi den glæde at kunne holde indvielse af hjemmet, hvor chefen for HOK generalmajor Agner Rokos klippede snoren og holdt en tale, hvor han roste KFUMs Soldatermissions arbejde både i Danmark og i udlandet.
En sådan opbakning fra øverste militære instans varmer og er til stor opmuntring, som vi har grund til at være taknemlig for.

TAK også til alle jer soldatervenner for forbøn, støtte og kærlighed til KFUMs soldatermissions arbejde. Specielt, når vi er ude i det fremmede, mærker vi og har brug for at vide, at der er mange, der bærer med på den opgav, det er at bringe evangeliet gennem forkyndelse og praktisk tjeneste til det militære mandskab.
Tilbage ...