Alle nyheder fra KFUMs Soldatermission
09/01/12 - Vi må rumme vore hjemvendte soldaterBørnesangen om de tre små soldater, der vendte hjem fra krigen, er smuk og idyllisk. Hjemme venter prinsessen, kongens anerkendelse og en stor bryllupsfest på slottet. Virkeligheden i disse år ser unægtelig anderledes ud for vore hjemvendte soldater. Som samfund anerkender vi naturligvis (med rette) soldaterenes indsats med medaljer og andet. Giftefærdige prinsesser har vi ikke overskud af i landet, og derfor bliver det heller ikke til den store bryllupsfest på kongeslottet. Tværtimod oplever alt for mange hjemvendte soldater, at deres kæreste er skredet eventuelt sammen med børnene. Det er desværre den barske virkelighed for mange soldater. Samtidig føler mange soldater sig mere distanceret i forhold til deres nærmeste venner, der ikke har været med i Afghanistan eller andre brændpunkter. Det påvirker helt naturligt den enkelte soldat at være i krig eller med andre ord: Som soldat efterlader man en del af sig selv på missionsområdet. Samtidig er det veldokumenteret, at nogle soldater kommer hjem med sår på legeme og sjæl. Soldatens udsendelse en del af personens dannelse: Det påvirker på godt og ondt, samt sætter sig spor for eftertiden.
Som samfund må vi spørge os selv, om vi gør nok for vore hjemvendte soldater. Gennem de seneste 20 år har denne udfordring ændret sig væsentligt, og det fordrer ændrede og nye tilbud. Hjemvendte soldater har ikke længere blot patruljeret på det fredelige Cypern, men har ofte været i direkte kampe, og de kommer måske hjem med en tendens til at spejde efter snigskytter på hustagene. Det er nødvendigt, at vi giver rum til de hjemvendte soldater: Ikke blot fysisk rum, men også rum til sjæl og ånd. Det er en opgave for os som samfund, men også en relevant opgave i kirkeligt regi. Da næsten alle soldater bruger KFUMs Soldaterhjem i Danmark eller Afghanistan, har vi følt en særlig forpligtelse til at påtage os denne opgave i KFUMs Soldatermission. Det giver god mening også at tilbyde soldaterne noget efter de kommer hjem. Derfor har vi gennem det seneste år samlet ind til at rumme soldaterne i form af midlertidige boliger ved KFUMs Soldaterhjem. Her har vi mødt meget stor opbakning til dette nye tiltag, der er det første kirkelige diakonale tilbud til vore hjemvendte soldater. Mange soldatervenner, private donorer, velgørenhedsarrangementer og store fonde har gjort det muligt for KFUMs Soldatermission at igangsætte byggeriet af SoldaterRekreation. Faktisk har planerne om SoldaterRekreation givet sig udslag i den største donation til KFUMs Soldatermission nogensinde. Den store opbakning er vi meget taknemmelige for på vegne af de soldater, der får glæde af KFUMs SoldaterRekreation. Her tilbyder vi hjemvendte soldater fællesskab i velkendte rammer; tæt på kasernen og kammeraterne. KFUMs Soldaterhjem har altid været et krydsfelt mellem det civile og militære liv. Historisk har soldaterhjemmet taget sig af de nye værnepligtige når de kom rejsende til kasernebyen før de skulle 'ind at springe', i dag kan udsendte soldater blive mindet om 'verden udenfor militærlejren' når danske landsholdskampe transmitteres på KFUMs Soldaterhjem, og fremover vil vi hjælpe tidligere udsendte soldater godt tilbage i det hjemlige fællesskab.
Med diakoni in mente er det også en relevant opgave for kirken at byde hjemvendte soldater velkommen tilbage til fællesskabet. I Matt. kap. 25 lyder det: ”Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig”. Disse ord har altid stået centralt for os. Hvad man i gamle dage kaldte ”gerningsmissionen” er stadig relevant i 2011 på trods af vores velstandssamfund. Hvis vi ikke kan se behovet trænger vi til briller for at kunne læse Bibelen på ny. Evangeliet forpligter os til at hjælpe vor næste i nød, og hjemvendte soldater har brug for en håndsrækning. De skal komme godt tilbage til hverdagen i Danmark. Alle har nok set billeder af danske soldater, der har mistet ben eller en arm i krigens alvor. Ganske få isolerer sig i skove eller lignende. Deres problemer har givet gode billeder til medierne, og de bliver i dag tilbudt den fornødne hjælp fra samfundets offentlige sociale tilbud. Langt den største del af de hjemvendte soldater har ikke fysikske eller psykiske men efter krigsindsatsen – heldigvis for det. Men der er en ”mellemgruppe” af de hjemvendte soldater, hvor det tager lidt ekstra tid at vende tilbage til danske forhold. Det er ikke usædvanligt, at psykiske efterreaktioner med depression og forskellige grader af post traumatisk stress syndrom kan komme et halvt års tid efter hjemkomsten. På KFUMs Soldaterhjem vil gerne byde særlig velkommen til denne målgruppe. SoldaterRekreation bliver først og fremmest rammer for den enkelte soldat, eventuelt sammen med familien. Noget af det værste hjemvendte soldater må slås med er isolation og ensomhed, og derfor gør vi en dyd ud af, at rammerne tilskynder til et godt og sundt fællesskab. Mere konkret skal rammerne fyldes med det (for den hjemvendte soldat) velkendte fællesskab på soldaterhjemmet. Kammeraterne er lige i nærheden, og der er både tid og plads til konkurrencer, bordfodbold og de dybere samtaler. Soldaterhjemslederne efteruddannes i sjælesorg for at have styr på teknikken med at lytte, trøste og bede en bøn hvis der er et ønske om det. På soldaterhjemmene kan vi måske ikke redde hele verden, men vi kan gøre en forskel for den enkelte person, der vil rumme andre. Vi samarbejder med forsvarets professionelle tilbud for hjemvendte soldater af både fysisk og psykisk karakter, men vil gerne supplere med fysiske rammer og medmenneskelig omsorg. Vi tror på, at medmenneskelig omsorg og lyttende ører kan gøre underværker i fællesskab med kammerater, og at disse ingredienser kan gøre verden til et bedre sted at være for hver enkelt person.
Historisk set har kirkeligt diakonalt arbejde været hurtige til at identificere behov for omsorg i samfundet. Det er vigtigt, for at vi må være vores diakonale ansvar bevidst. KFUMs Soldatermission har gennem 125 år fulgt med samfundsudviklingen. Vi må løbende tilpasse os forsvarets udvikling for til stadighed at kunne tilbyde vore soldater en relevant dagligstue med højt til loftet og ovenlysvindue. Det er måske ikke det slot, som der synges om i ”Tre små soldater”, men når bare der er plads til glæde, kan man gøre hver dag til en fest.
Tilbage ...
