ForsidenSoldaterhjemJobSoldaterRekreationGenbrugsbutikkerSoldaterVennerUngeFaktaKontaktForedrag og talereStøtIntranet

Alle nyheder fra KFUMs Soldatermission

Nyhedsbillede02/01/12 - Byggeri af KFUMs SoldaterRekreation sættes i gang
 
Til august forventes KFUMs SoldaterRekreation at stå klar til indflytning for hjemvendte soldater, der midlertidig har brug for en bolig under trygge og velkendte rammer. ”Vores soldater er ude i missioner som kræver at der findes forskellige støtte muligheder for soldater og pårørende. Vi er derfor positive over dette tiltag, hvilket giver soldater mulighed for rekreation i tilknytning til kasernen, og vi er glade, for at vi snart får det til Holstebro”, fortæller formand for den lokale støtekomité og chef for Jyske Dragonregiment Oberst Lars Dencker. Den positive holdning gælder i høj grad også uden for Holstebro Kaserne.

Stor lokal opbakning
”Der fra været en meget stor lokal opbakning til projektet” beretter økonomichef i KFUMs Soldatermission Steen K. Sørensen, der sammenligner med tilsvarende projekter i Hvorup og Høvelte, hvor KFUMs SoldaterRekreation også er på vej. Den meget aktiv lokalkomité har stået i spidsen for indsamlingen af 6,5 mio. kr. Der har været rigtig mange private støtteinitiativer som for eksempel salg af folkeaktier og støttekoncert. I alt har private bidraget med 175.000 kr., mens Forsvarets pulje til veteranarbejde og en særlig pulje til socialt udsatte på finansloven tegner sig for de største donationer. Hver har disse puljer tegnet sig for 1,25 mio. kr.
A. og J. Louis Hansens Fond (Coloplast) og Ole Kirks Fond har ligeledes givet meget pæne donationer, mens Holstebro Kommune, Birn, Færch og Orients Fond også har spyttet godt i bøssen. Desuden er der kommet betydelige sponsorater på byggematerialer.
Indsamlingen er fortsat i gang, men den er dog kommet så langt, at byggeriet sættes i gang.

Handicapvenlige faciliteter
Udover nybyggeriet af 4 et-værelses lejligheder er en strategisk ombygning af det eksisterende soldaterhjem fra 1950érne gået i gang for et par måneder siden. Projektet beløber sig i alt til ca. 7,2 mio. kr., og det tegner indtil videre til at budgettet holder. Ombygningen af det eksisterende soldaterhjem indebærer i høj grad mere handikapvenlige faciliteter, der ikke tidligere har været samme efterspørgsel efter på KFUMs Soldaterhjem.
 

Tilbage ...

Har du vundet?


Ugens ord - uge 20
Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til Himlen, skal komme igen.
Apostlenes Gerninger 1,11