Alle nyheder fra KFUMs Soldatermission
20/01/12 - De nære relationer har afgørende betydning for selvmordstankerDe nære relationer
Rapporten kommer også ind på, hvad der kan beskytte de mennesker, der går med selvmordstanker.”De nære relationer er af afgørende betydning for at beskytte soldaterne mod selvmordstanker og selvmordsforsøg”, lyder det i rapportens resumé. Støtte fra familien før, under og efter udsendelse har stor betydning. Kammeraterne er også en del af de nære relationer, og de fungerer som samtalepartnere for oplevelser, som andre kan have svært ved at forstå.
Det anbefales at Forsvaret i højere grad indrager familien før, under og efter udsendelsen. Ligeledes anbefales, at Forsvaret fortsat understøtter mulighederne for samvær og samtaler mellem soldaterne.
Samtalepartnere er vigtige, og udover kammerater kan det være en feltpræst eller andre, der vil lægge ører til og tage tankerne alvorligt.
Nye muligheder med KFUMs SoldaterRekreation
KFUMs Soldatermission er i øjeblikket i fuld gang med at bygge og indsamle penge til midlertidige boliger for tidligere udsendte soldater. Konklusionerne fra den nye rapport om selvmord forbavser ikke i forhold til andre undersøgelser af udsendte soldater. De nye boliger i SoldaterRekreation er netop tilrettelagt efter behovene for fællesskab og gode samtalepartnere. Hvert sted kommer der til at bo fire eller otte soldater i tilknytning til et eksisterende soldaterhjem. Det giver både et nært fællesskab med øvrige beboere og samtidig gode relationer til soldaterhjemsledere, medarbejdere og andre soldater på soldaterhjemmet.
Læs mere her.
Resumé af rapporten findes her.
Af Bjarke Friis.
Tilbage ...




