Alle nyheder fra KFUMs Soldatermission
15/02/12 - 1,5 mio. kr. til SoldaterRekreation i Høvelte fra Knud Højgaards Fond
”Nu varer det ikke længe, før der for alvor sker noget synligt i Høvelte”, fortæller lederparret Inga Marie og Bjarne Kjær Andersen fra KFUMs Soldaterhjem i Høvelte. Planerne om KFUMs SoldaterRekreation i Høvelte er indtil videre mest synlig i form af skitser, budgetter og tegninger, men soldaterhjemslederne glæder sig til, at projektet snart realiseres. Der har været foretaget en prøveboring til byggeriet, der er estimeret til 9,6 mio. kr. ”Arkitekt Palle Juul Larsen fra Format Arkitekter er nu i gang med at lave udbudsmaterialet, hvorefter et mere detaljeret budget kan udarbejdes” lyder det fra generalsekretær Per Møller Henriksen. Byggeriet forventes at gå i gang i 2012.
Det er første gang, at KFUMs Soldatermission modtager støtte fra Knud Højgaards Fond. I det hele taget har KFUMs Soldatermission oplevet stor interesse og mange positive tilbagemeldinger fra fonde, der gerne vil støtte arbejdet for tidligere udsendte soldater.
Tilbage ...