ForsidenSoldaterhjemJobSoldaterRekreationGenbrugsbutikkerSoldaterVennerUngeFaktaKontaktForedrag og talereStøtIntranet

Velkommen til KFUMs Soldatermission

Nyhedsbillede27/07/10 - Ny soldaterhjemsleder på klippeøen
50-årige Per Weinrich er ny leder af KFUMs Soldaterhjem ved Almegårds Kaserne i Rønne. Han tiltræder 1. september.

Forinden kommer han i virksomhedspraktik i august, bl.a. på soldaterhjemmet i Slagelse.

"Jeg vidste lige præcis, at det var det job, jeg ville have, da stillingen blev slået op: At skabe gode rammer for soldaterne og arbejde med udgangspunkt i de kristne værdier. Det er lige mig," siger Per, der sammen med sin familie bor i Klemensker.

Snart flytter de dog til soldaterhjemmet i Rønne.

Kasernen benyttes f.eks. af konstabler, der skal videre til Afghanistan, og der er en god søgning til soldaterhjemmet.

Alsidig baggrund
Per Weinrich har prøvet lidt af hvert: Han er uddannet bankmand og multimediedesigner, har været købmand, og sammen med hustruen Charlotte har han arbejdet som sømandshjemsbestyrer på Grønland.

Charlotte arbejder som lægesekretær på Bornholms Hospital i Rønne.

Tilbage ...
Se flere nyheder her


Ugens ord - uge 5
Indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet Himmerriget).
Matthæusevangeliet 22,9