Nr. Bork Genbrug
Sønderbyvej 5, Nr. Bork6893 Hemmet
Kontaktperson:Anny ClausenVestervang 18, Nr. Bork 6893 Hemmet tlf 75 28 03 01 / 50 80 55 05 Åbnings-tider:Man. ons. og fredag: 13:00 - 17:00Lørdag: 10:00 - 14:00 |
|
PRESSEMEDDELELSE (9. februar 2011)
Genbrug på vej i Nr. Bork
KFUMs Soldatermission arbejder nu for at oprette en genbrugsbutik i Nr. Bork d. 9. april.
Ved et møde onsdag d. 26. januar var der en god opbakning til planerne om at oprette en genbrugsbutik i den tidligere købmandsbutik på Sønderbyvej 5 til fordel for KFUMs Soldatermission. Interessen var stor, idet 20 deltagere troppede op til mødet. Nogle stykker kom af nysgerrighed, mens en hel del af deltagerne godt kunne tænke sig at lægge deres frivillige arbejdskraft i den kommende genbrugsbutik.
På mødet blev der nedsat en styregruppe, som består af Anny Clausen, Ebba Haugstaup og Rikke Just. Sammen begynder de nu at se på indretningen af lokalerne og kortlægge de frivillige ressourcer, der er en forudsætning for at projektet lykkes. På mødet var der en god drøftelse af, om Nr. Bork kunne bære en genbrugsbutik, samt hvilken type genbrugsbutik man ønsker i byen. Den nye genbrugsbutik har mulighed for at blive et nyt samlingspunkt i byen, og arbejdet tilrettelægges nu efter at kunne åbne ”Nr. Bork Genbrug” d. 9. april. Dermed står butikken klar til at tage imod områdets turister omkring påske og selvfølgelig hen over sommeren.
I de kommende uger skal andre genbrugsbutikker i området besøges for at få inspiration til hvordan den nye Nr. Bork Genbrug kan se ud. Bjarke Friis, der er genbrugskoordinator i KFUMs Soldatermission, vil hjælpe med at skaffe inventar og andre nødvendige redskaber til den kommende butik. Det er den første genbrugsbutik Bjarke Friis er med til at oprette, da han har overtaget jobbet som genbrugskoordinator i KFUMs Soldatermission pr. 1. januar.
Varer er velkomne
Genbrugsvarer til den kommende butik kan man snart få lov til at aflevere. ”Man må gerne komme med varer mandag formiddag og fredag eftermiddag allerede fra på mandag”, fortæller Anny Clausen. Mere præcist kan varerne afleveres i lokalerne på Sønderbyvej 5 fra den d. 21. februar mandage kl. 9-12 eller fredage kl. 13-17 samt efter nærmere aftale på tlf. 50805505 eller 40403701. På den måde kan alle i lokalområdet være med til at hjælpe butikken i gang i forbindelse med den almindelige forårsoprydning.




