ForsidenSoldaterhjemJobSoldaterRekreationGenbrugsbutikkerSoldaterVennerUngeFaktaKontaktForedrag og talereStøtIntranet

Jubilæumsfest og genindvielse i Vordingborg fredag den 28. maj.


Soldaterhjemmet i Vordingborg skulle egentlig have fejret 75 års jubilæum i efteråret 2009, men da var renoveringen god i gang, og man valgte at slå det sammen med en fest for de nyrenoverede lokaler.


Det er blevet meget dejlige rammer for soldaterhjemmet. Fantastisk at man har kunnet skaffe 2,8 mio. + et rentefrit lån fra kommunen på kr. 350.000. Salen, hvor vi havde festaftenen, har virkeligt fået et stort løft, og der er sket fornyelse af udsalg, køkken og ikke mindst lejligheden på 1. sal.

Der var mulighed for at se lokalerne mellem kl. 17.00 og 18.00, hvorefter vi fik en flot festmiddag. Sognepræst Hans Iversen holdt festtalen og Visens venner (som bruger soldaterhjemmets sal til nogle arrangementer hvert år) underholdte med festlige viser – bl.a. ”Admiralens vise”. Der var også mulighed for at bringe hilsner, hvilket borgmesteren gjorde og ligeledes en 75 års soldaterjubilar Otto Lund. Det er ikke hver gang, man holder 75 års jubilæum, der er tidligeres soldater, som kan fortælle om, hvordan det var at være soldat, da hjemmet blev bygget. Det skal måske tilføjes at en anden Vordingborg soldat, der var tjenestegørende, da soldaterhjemmet blev bygget i 1934 har givet kr. 1,9 mio. - nemlig Mærsk Mc-Kinney Møller – en meget flot gave!

 

Tillykke med det flotte resultat!


Ugens ord - uge 5
Indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet Himmerriget).
Matthæusevangeliet 22,9