Vil du bo på KFUMs Soldaterrekreation?

KFUMs Soldaterrekreation i Holstebro tilbyder midlertidig bolig for hjemvendte soldater.

Vi tilbyder:

  • Et rekreativt miljø, hvor vi gerne vil hjælpe dig videre
  • Møbleret og indflytningsklar etværelses lejligheder på ca. 20 m2 (nybygget 2012/2013).
  • Eget bad og toilet.
  • TV, Internet og fælles tekøkken.
  • Fællesskab med øvrige beboere og soldater, soldaterhjemsledere og medarbejdere på soldaterhjemmet.
  • Mulighed for ro - og samtidig fællesskab lige uden for din dør.
  • Læs mere om konceptet for KFUMs SoldaterRekreation her.

Vi henviser gerne til Forsvarets behandlingstilbud for tidligere udsendte soldater hvis der er behov for det.

KFUMs SoldaterRekreation findes ved KFUMs Soldaterhjem i Holstebro, Aalborg, Høvelte, Varde og Fredericia.

Pris og vilkår
Det koster 2.900,- kr. i måneden at bo på KFUMs SoldaterRekreation i Holstebro inkl. lys, vand, varme og adgang til vaskemaskiner. Kost er ikke inkluderet. Man kan selv lave mad eller købe mad på soldaterhjemmet i lighed med øvrige.

Som udgangspunkt kan man bo på KFUMs SoldaterRekreartion i op til 3 måneder, men perioden kan forlænges i op til et år. Du må respektere vores værdigrundlag, og vi forbeholder os ret til at afvise ansøgere.

Ansøg om bolig
For at komme til at bo på KFUMs Soldaterrekreation i Holstebro skal du kontakte soldaterhjemslederne i Holstebro Natalie og Troels Moesgaard, tlf. 24 45 83 44.