Leder søges til velfungerende genbrugsbutik

Efter mange år har lederen i Bølling Genbrug valgt at stoppe, og KFUMs Soldatermission søger derfor en leder til at stå i spidsen for de engagerede frivillige. 

Butikken ligger i Bølling mellem Kolding og Egtved, og har åbent mandag til fredag fra kl. 12 til 17 samt lørdag fra kl. 10 til 13. Lokalerne er store og rummelige, og der er plads til et bredt sortiment af genbrugseffekter.  Beliggenheden ud til hovedvejen giver mange forbipasserende kunder. 

 

Vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at være frivillig. Derfor er det vigtigt, at du som leder har en god fornemmelse for medarbejdernes trivsel – og kan bidrage til at skabe god stemning i butikken.

Hver ugedag har sit eget arbejdshold af frivillige. Denne arbejdsfordeling fungerer godt og medfører en ledelsesopgave i løbende at koordinere mellem de forskellige arbejdshold. Blandt medarbejderne er der valgt en styregruppe for butikken, så du vil ikke komme til at være alene om opgaven. Du skal forvente at bruge 8-15 timer om ugen som butiksleder og kan selvfølgelig få gode råd og sparring fra KFUMs Soldatermissions landskontor. 

Som leder vil du få det primære ansvar for, at butikken fungerer med opgavefordeling, vagtplaner og indretning mm. Desuden forventer vi også, at du tager del i arbejdsopgaverne med blandt andet: 

  • At sortere og prissætte varer. 
  • Ekspedition af kunder. 
  • At butikken fremstår pænt og at varerne præsenteres flot.    

Overskuddet fra butikken går til KFUMs Soldatermissions arbejde i både Danmark og blandt udsendte danske soldater. Desuden har KFUMs Soldatermission et omfattende arbejde for veteraner på KFUMs Soldaterhjem. Fem steder i landet tilbyder vi midlertidige boliger til PTSD-ramte veteraner, og vi oplever, at arbejdet er meget meningsfyldt. KFUMs Soldatermission er en folkekirkelig organisation, hvor vi forventer, at du kan identificere dig med vores værdigrundlag. 

 

Yderligere oplysninger og henvendelse angående jobbet til landssekretær Bjarke Friis, tlf. 5193 4042 bjarke@kfums-soldatermission.dk