Soldaterhjemsledere søges til Estland

Kunne du tænke dig at arbejde i udlandet en periode? Så har vi en spændende udfordring til dig.

Til januar 2018 rejser ca. 200 danske soldater til Estland som et led i NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen, og for første gang kommer KFUMs Soldaterhjem afsted med det første hold soldater. Det skyldes bl.a. at der ikke er en vurderet sikkerhedsrisiko ved at sende civile til et land, hvor der som bekendt ikke er (borger)krig.  

KFUMs Soldatermission har efterhånden oparbejdet en betydelig erfaring med soldaterhjem i udlandet for eksempel i Bosnien, Kosovo, Irak og Afghanistan. Nu gælder det så byen Tapa, der ligger 150 km fra den russiske grænse, hvor truslen for vores soldater ikke er vejsidebomber, snigskytter eller selvmordsbombere, men måske mere fritiden der kan blive en udfordring. 

Vi søger: 
Engagerede og selvstændige medarbejdere,som først og fremmest brænder for at gøre en forskel for vores soldater, ved at være med til at give dem et fristed der matcher organisationens formål og værdier. 
Dine opgaver:
 - Det er vigtigt, at alle der besøger KFUMs Soldaterhjem føler sig både set og velkommen.
 -Der afholdes dagligt andagt / aftensang.
 -For den udstationeret soldat kommer dagene ofte til at ligne hinanden, derfor lægger vi vægt et vist aktivitetsniveau, både hvad angår faste ugentlige aktiviteter og særlige arrangementer.
 - Selv i en travl hverdag skal der være tid til en snak eller en samtale.
De mange spil på soldaterhjemmet er ikke kun til soldaternes brug, det er meningen at vore medarbejder også skal ind i "kampen". 
 - Duften af friskbrygget kaffe og nybagt kage hører til på et soldaterhjem - også når vi er i udlandet.  
Vi tilbyder:
 - 3 - 6 måneders udsendelse.
 -Militær grunduddannelse forud for udsendelsen.
 - Ansættelse som lederpar / lederteam.
 - Alle udgifter i forbindelse med udsendelsen afholdes af KFUMs Soldatermission / Forsvaret.

 Nærmere information får hos generalsekretær Per Møller Henriksen eller medarbejder- og soldaterhjemskonsulent Søren Andersen.