CD med nye salmer til soldaterne

"Altid frejdig" er titlen på en ny CD, der indeholder både nye salmer og klassikere ved aftensang på KFUMs Soldaterhjem.

I forbindelse med KFUMs Soldatermission 125 års jubilæum i 2014 skrev fem forfattere nye salmer til soldaterne. Med udgangspunkt i Soldatens bøn fra salmebogen er de nye salmer skrevet ind i soldaternes virkelighed. Det er vigtigt, at der til stadighed udkommer nye salmer, der er skrevet i et nutidigt sprog. De nye samler har til formål at forkynde det kristne håb ind i den verden, som soldaterne oplever med savn, angst, krig og kammeratskab. 

"CD'en er i første omgang lavet med henblik på soldaterne, men henvender sig til alle, der kan lide at lytte og synge med på nye og et par kendtye sange og salmer. Man kan slet ikke lade være med at synge med, når man lytter", lød det i en anmeldelse fra Y's Men.

Frivillige med tilknytning til KFUMs Soldatermission har indspillet og produceret CD'en. I spidsen for projektet har været Lene Svendsen-Tune, der selv er veteran fra Irak og tidligere leder af KFUMs Soldaterhjem i Holstebro og Kosovo. Lene Svendsen-Tune er selv forsanger på flere af CD’ens sange. Udover fem nye salmer til soldaterne indeholder CD’en andre sange og salmer, der ofte synges til aftensang på KFUMs Soldaterhjem. Aftensang er et fast holdepunkt for rigtig mange soldater på KFUMs 14 Soldaterhjem i Danmark og har været det fra 1998-2014, hvor der har være KFUMs Soldaterhjem i udlandet.   

Køb CD'en for 120,- kr. inkl. forsendelse. Overfør pengene via MobilePay eller Swipp til telefonnummer 23 43 59 17 og skriv CD, navn, adresse. 
Pengene kan også overføres til konto nr. 8075-0000117840.