06.06.2019 05:36 Alder: 10 days
Kategori: Holstebro
Af: Kristine Bjerno

At tjene - En soldaterhjemsleders hverdag

På KFUMs Soldaterhjem foregår der langt mere, end man kan se som almindelig gæst. Der ligger forberedelse bag den ugentlige åbningstid, som er en vigtig del af tjenesten. Læs hvordan et soldaterhjem ser ud fra "den anden side af disken".

Fra tid til anden møder man som soldaterhjemsleder en udenforstående, som nysgerrigt spørger ind til arbejdet på soldaterhjemmet. Af ren og skær høflighed giver man en 3-5 minutters beskrivelse af det synlige arbejde og hovedformålet: At holde andagter for soldaterne. At være tilstede når de har brug for én, der lægger øre til deres historier. Og maden fylder selvfølgelig også meget.
Det er den korte version – men så risikerer man at blive spurgt, om man så har et andet arbejde ved siden af, for det lyder ikke som noget, man kan leve af eller fylde en hel arbejdsuge ud med. Det har de på sin vis ret i, men det at være soldaterhjemsleder er så meget mere end det, og to dage er aldrig ens. Vi tjener med glæde – nogle gange døgnet rundt.
Dagens ret
Der ligger et stort arbejde i forberedelsen af dét, vi kalder ”dagens ret”. Der er mange overvejelser at gøre sig. Hvor mange soldater kan der tænkes at komme i aften? Hvilken mad serverer de på kasernens kantine? Hvilken ret kan vi servere til en god pris, og kan det stemme overens med de tilbud, vi kan få hos vores leverandører? Der er selvfølgelig kæmpe forskel på om man laver frikadeller til en familie på fire, eller om man laver til hundrede skrupsultne, kødglade soldater.  Det kræver tilrettelæggelse at sammensætte en god ugeplan – og også have en plan B, hvis der pludselig er udsolgt inden klokken er 18, eller det viser sig, at de alligevel ikke havde fri, som deres ugeplan ellers sagde.
Med til køkkenarbejdet hører også egenkontrol, som er en vigtig men samtidig utrolig irriterende opgave. For at sikre at kvaliteten af den mad, vi laver, er i orden, skal vi dokumentere, at vi ved, hvad vi gør. Det handler om ugentligt at teste temperaturen på vores mad, kontrollere nedkøling, stikprøvekontrol af de varer, vi modtager fra leverandører og kontrol af vores køleskabe og frysere. Fødevarekontrollen kommer årligt på uanmeldt besøg, og så skal det bevises, at man har orden i sagerne, hvis man vil beholde sin smiley 
Arrangementer
Vi bliver ofte spurgt, om vi kunne tænke os at levere mad eller lægge hus til et arrangement, og vi siger ja til alt det, vi overhovedet kan rumme. Der efterspørges mange forskellige ting. Det kan være at levere mad til et kirkearrangement, bage til en fødselsdag, afholde en bryllupsreception, kaffe efter en begravelse, madpakker til hjemmeværnet osv. Det er alt sammen vigtigt, fordi vi har et ansvar for, at økonomien hænger bedst muligt sammen. Samtidig er det en god reklame for soldaterhjemmet.
Økonomien og regnskab hører sig også til. Når der er lavet mad eller afholdt et arrangement, skal vi sikre os, at vi også får betaling. Der bruges mange timer foran en computer på kontoret, for kassen skal hver dag tælles op, regninger skal sendes til betaling, en faktura skal sendes ud, en mail skal besvares, regnskabet skal gøres klar til landskontoret – og bedst som man er i gang, er der altid lige en telefon, der ringer med noget, som er vigtigere, og som skal løses her og nu.
Foredrag
Vi bliver ofte inviteret ud og fortælle om vores arbejde med soldaterne og veteranerne. Hvis der ikke i forvejen er noget i kalenderen, er det selvfølgelig noget, vi gør. Men sådan et engagement griber også ind i andre ting. Vi skal først og fremmest forberede os og sætte tid af til det. Hvis der skal undværes en mand en aften, hvor soldaterhjemmet er åbent, kræver det en omstrukturering af vagtplanen og bedre forberedelse. Baglandet for soldatermissionen er en af hovedhjørnestenene, og derfor skal vi selvfølgelig blive ved med at tage ud til soldatervennernes arrangementer og fortælle de gode historier fra hverdagen, og om det vigtige stykke arbejde, der bliver gjort i soldatermissionen.
Så skal der bestilles varer hjem – madvarer, slik, tobak, drikkevarer og grej, som soldaterne kan købe, og her skal vi løbende holde os orienteret om, hvad der hitter blandt soldaterne.
Landslodsedlerne fylder rigtig meget i december, januar og februar. December bruger vi meget tid på at pakke kuverterne. I Holstebro sender vi årligt 500 kuverter ud med lodsedler, og det er et godt supplement til økonomien, som vi tjener godt på. Man tænker nok ikke så meget over, hvor stort et arbejde der er i at pakke lodsedler og gøre klar til afsendelse og derefter registrere hver enkelt betaling. Det tager lang tid, men er også enormt givende. Mange sender en ekstra gave med og knytter en rosende kommentar sammen med betalingen. Det varmer og giver fornyet energi. Man føler, at arbejdet bliver anerkendt.
Vedligehold
Vi kommer ikke udenom, at der med et stort hus følger meget vedligehold inde som ude. Vi vil gerne, at vores soldaterhjem præsenterer sig flot og indbydende. Til det hører det altså også at ligge på knæ og luge og pudse vinduer, slå græs og klippe hæk, male, reparere, renovere og rengøre. Det er et punkt, som man ALTID kan bruge mere tid på, end man har. Heldigvis har vi et samarbejde med kriminalforsorgen, som ofte sender samfundshjælpere ud. Det er en stor hjælp til det praktiske. Vi har erfaret, at hvis vi giver dem en rigtig god velkomst og finder opgaver, som de kan have medbestemmelse over, og som de selv kan variere, ligger der en rigtig god ressource i dem. Det er en værdifuld hjælp for os.    
Planlægning
Foruden det daglige arbejde bruges der rigtig meget tid på forskellige møder. Her kan nævnes møder med den lokale bestyrelse, netværksmøder med kollegaer, lederdage, lederkurser. Men især rekreationsdelen indebærer mange møder med socialrådgivere, rekreationsnetværk, kommunebesøg, konferencer og supervision. Alle veteraner har mulighed for at booke en tid hos en økonomisk rådgiver, som kommer i huset en gang om måneden. Det er også vores arbejde at koordinere denne dag og få aftalerne på plads.
Der er en fantastisk fleksibilitet i arbejdet, for i soldatermissionen arbejder vi under konceptet frihed under ansvar. Vi har en enorm stor indflydelse på at tilrettelægge vores arbejde, og soldaterhjemslederne tillægges meget tillid. Det betyder i praksis, at vi knokler, når der er behov for det, og vi holder fri, når der er mulighed for det.  Og der er altid noget at tage sig til. Jeg starter gerne mandag ud med at nedskrive de ting, jeg har en forventning om at kunne nå i løbet af ugen, og langt de fleste uger lykkes det – og når det ikke gør, må man i gang med prioriteringen. Vigtigst af alt er dog at være omstillingsparat og klar til at tage de muligheder, der byder sig. Det er ikke unormalt, at der kommer et par soldater forbi, som lige skal se om det er muligt at komme ind udenfor åbningstiden, eller at en af veteranerne har brug for at snakke. Der er mange af den slags afbrydelser i en arbejdsdag, men når alt kommer til alt, er det altid mennesket, der kommer i første række. Noget af det, som gør soldaterhjemslederjobbet til mere end bare et arbejde, er muligheden for at arbejde med mennesker. Uanset om det er værnepligtige, tjenestegørende eller veteraner, så får man rigtig meget igen, og vi møder megen taknemmelighed fra alle grupper. Vigtigheden ligger i at blive mødt, når man har det svært, og et sted at gå hen, når man er ensom, og én at drikke en kop kaffe med uden dagsorden. Vi kan bruges i mange situationer, og vi føler os meget privilegerede, når nogen vil dele deres liv med os.
Vi snakker ofte om de mange kasketter, vi bærer som ledere. Nogle gange er man kok, andre gange rengøringskone, vicevært, eventkoordinator, kontordame, præst, psykolog, ja vi kan sågar også være heldige at få en forældrelignende rolle, men kun én hat kan dække over dem alle, og det er netop tjeneren. Vi tjener med glæde.