14.03.2019 14:19 Alder: 8 days
Af: Kristine Bjerno

At se mennesket bag uniformen

Hvad gør et soldaterhjem til et soldaterhjem? Og hvordan har soldaterhjemmet forandret sig gennem tiden? Soldaterhjemmenes kerneopgave har altid været den samme: at se mennesket bag uniformen, men tilbuddene til soldaterne har forandret sig og tilpasset sig tiderne.

Billede fra det første KFUM soldaterhjem i Gothersgade i København

Det civile tøj..
Soldatermissionen har altid forsøgt at løse den opgave, der var behov for. Da man havde uniformspligt, var det en opgave for soldaterhjemmene at opbevare soldaternes civile tøj. Uniformspligten betød at soldaterne til alle tider skulle være i uniform, så de skulle deponere deres civile tøj. Man afleverede sit civile tøj på soldaterhjemmet. Nogle steder havde man kældre eller andre rum, hvor man kunne opbevare tøjet, og soldaterne hentede det igen, når de blev hjemsendt. Der stod endda folk parat til at børste tøjet, når det hang i kælderen, så man var sikker på, at det så flot ud, når det blev hentet. Mange steder fik de papir og bånd, og så pakkede de deres tøj ind, afleverede det på soldaterhjemmet og fik en kvittering. Tøjet blev kørt til posthuset og sendt hjem til familien.
”Jeg skulle til Sandholm lejren, hvor der kom 6-700 mand i næste måned. Det første jeg så gik i gang med var at forberede de værnepligtiges ankomst. Vi skulle være klar til at tage imod 6-700 sæt tøj eller kufferter, og det var jo lige efter krigen, så det var ikke let at skaffe indpakningspapir. Jeg spekulerede over, hvordan jeg skulle skaffe papir nok, så jeg snakkede med forvalteren på en nærliggende gård. Landmanden havde lige fået en masse gødning, og det var i papirsække, så jeg spurgte ham, om jeg måtte tage dem med og bruge dem som indpakningspapir. Landmanden gav glad en dynge gødningssække, som jeg tog på min cykel på vejen hjem. Det var jo solidt og godt papir i tre lag. Så da soldaterne kom, havde jeg en stabel opskårne gødningssække liggende klar som indpakningspapir til deres tøj, der skulle sendes hjem. Der blev selvfølgelig lagt en avis inderst, så gik det nok” erindrer Herluf Thing, der var soldaterhjemsleder i slutningen af 1940’erne.
I dag ser man, at soldaterne på mange soldaterhjem klæder om, inden de kommer.
Tilbud på KFUMs Soldaterhjem
Soldaterhjemmet var et sted, hvor man fik tiden til at gå. Når man havde lange tjenestetider var der masser af aftner, hvor man fik fri, men ikke måtte tage hjem. Derfor blev der mange foredrag og filmaftner på soldaterhjemmene. ”Det er ikke så kendt, at der også var skrivestuer. Det var almindeligt, at man havde gratis brevpapir og blæk, men senere kunne de skrive med deres kuglepenne, og hvad de nu skrev med. Man afleverede brevet, købte frimærke, og det blev sendt. I 80’erne og 90’erne har vi modtaget masser af breve, der blev sendt hver dag”, erindrer generalsekretær Per Møller Henriksen, der dengang var soldaterhjemsleder.
Da TV var nyt, og der var ikke tv på stuerne på kasernen, blev det hurtigt sådan, at man så nyheder eller samledes og så fjernsyn på soldaterhjemmet. Dengang kunne man ikke streame film, så den ugentlige filmaften var meget populær.
Telefonbokse blev meget udbredt i en periode. Man kunne ringe hjem fra soldaterhjemmet. Per Møller Henriksen husker tilbage: ”Først i 1990’erne havde vi fem telefonbokse på KFUMs Soldaterhjem i Høvelte. De var i brug uafbrudt, indtil vi lukkede og smed de sidste ud. Ofte over midnat. Det var virkelig et trækplaster, men da mobiltelefonerne kom i midten af 90’erne, gik det stærkt, og så blev telefonbokse ret hurtigt overflødige.”
Med danske soldater i Vesttyskland
I dag er veteranarbejdet en vigtig del af arbejdet. Det er relativt nyt. Det er også nyt, at KFUMs Soldatermission igen er med soldaterne ude. Fra 1948 til 1956-57 var KFUMs Soldatermission med den danske brigade i Tyskland. Derefter gik der mange år, hvor Soldatermissionen ikke var med de udsendte soldater. Først i 1998 blev det genoptaget. ”Det har i hvert fald gjort en kæmpe forskel for soldatermissionen. Vi er med dem ude, og vi møder alle de forskellige, der ikke normalt kommer på soldaterhjemmet, mens de er værnepligtige. I dag kommer både officerer og menige, og på de internationale soldaterhjem kommer også andre nationer”, siger generalsekretær Per Møller Henriksen.
Samtaler
Noget, der altid har været et tilbud hos KFUMs Soldatermission, er troen og samtalen. ”En soldat fortalte mig, at de på stuen skiftedes til at læse op af felttestamentet som godnathistorie. Det rørte mig”, fortæller tidligere soldaterhjemsleder Mette Mejlgaard. ”Der blev også taget storhensyn til vores tro. For eksempel på soldaterhjemmet i Afghanistan oplevede vi, hvordan møder og aktiviteter på Kuffen blev tilrettelagt, så der kunne holdes andagt undervejs.
Blandt andet blev alt spil på volleybanen midlertidig indstillet, så vi kunne få ro til at afholde andagt på terrassen lige ved siden af”, fortsætter Mette. ”Jeg må sige, at det har overrasket mig, hvor gerne soldaterne vil snakke, når de er kede af det, ekstra glade, går og tumler med noget, er usikre eller selvsikre, når livet gør ondt eller gør ekstra godt. Spørgsmålet ”har du haft en god weekend” har været starten på rigtig mange gode snakke.”