17.12.2018 09:02 Alder: 32 days
Af: Kristine Bjerno

Vi søger Volontører

Flere soldaterhjem søger volontører efter nytår. Ifølge tidligere volontører giver jobbet ikke bare gode venner, men også sociale kompetencer så som evnen til at tale om "tunge emner", tale i forsamlinger eller bare tro på sig selv.

På soldaterhjemmene arbejder vi med mennesker. At være Volontør på KFUMs Soldaterhjem er meget mere end bare et job. De praktiske opgaver fylder selvfølgelig en stor del af dagligdagen, men mellem gulvvask og kaffebrygning bliver man udfordret - én har brug for at snakke, én fortæller eller spørger. Vi er et hjem udenfor hjemmet for såvel værnepligtige som veteraner og der er plads til alle.  Vi som personale bliver udfordret når vi skal tale for en forsamling til aftensang, eller en soldat for eksempel spørger: "Hvad er kommandovejen til Gud?"

Vi tilbyder et job med mening, med løn, kost og logi, samt gode kolleger. Hvis det lyder som noget for dig eller en du kender, så se mere på linket her

Der er lige nu ledige stillinger i Oksbøl, Slagelse, Varde og Skive - Skynd dig at søge her på siden!