26.12.2017 10:35 Alder: 120 days

Hjemmefronten

Når en soldat sendes ud påvirkes hele familien. Julen og andre højtider kan være ekstra svære.

Hvordan skal vi klare at være væk fra hinanden så længe? Hvad med børnene? Hverdagen? Er det farligt derude? Hvordan holder vi forbindelsen? Hvordan reagerer de på arbejdspladsen? I skolen?  Hvordan siger vi farvel? Den sidste Vilje? Og hvad nu hvis?

 

Familienetværket har produceret en film i 12 små kapitler om hjemmefronten. Se filmen her: hjemmefrontenfilm.weebly.com

 

I filmene møder vi pårørende, der er veteraner fra hjemmefronten. De har stået midt i det - mange af dem flere gange. Her giver de erfaringer og tanker videre. Om stort og småt og forbudte følelser. Det er svært, når soldaten skal af sted, men kan være lige så svært, når soldaten kommer hjem igen. 

Ud over de pårørende medvirker også en socialrådgiver fra Veterancentret i Karup og en psykolog fra Veterancentret Ringsted.

Filmen er produceret af Krithfilm for Familienetværket – med støtte fra Veterancentret i Ringsted.