18.11.2018 13:05 Alder: 24 days
Af: Bjarke Friis

Hvordan oplever de unge volontører aftensang og -andagt?

Vi har spurgt en gruppe nuværende og tidligere volontører om deres oplevelser og erfaringer med aftensang og - andagt på KFUMs Soldaterhjem. Hvorfor er det vigtigt?

Fra venstre er det Mette Sund-Jensen, Maria Larsen, Sidsel Friis Poulsen, Miriam Thun Madsen, Birgitte Clausen og Kristine Tang. De har alle erfaringer med at holde andagt for soldater på KFUMs Soldaterhjem. Her er de samlet til KUFFENgensyn på KFUMs Soldaterhjem Aalborg.

”Hvad synger man til aftensang på KFUMs Soldaterhjem?”, spørger jeg. Egentlig er vi samlet for at bage pebernødder og lave pakkekalender til udsendte danske soldater i Estland og Irak, men når der er så mange unge mennesker samlet, der har arbejdet på forskellige soldaterhjem, synes jeg, at det er en oplagt anledning til at lave et gruppeinterview.


”Kære linedanser, Den Gud, der skabte lyset, Nu går solen sin vej”, lyder svarene fra Birgitte Clausen og Kristine Tang. De har begge arbejdet på KFUMs Soldaterhjem i Varde. Maria Larsen supplerer: ”I østen stiger solen op”. Maria har arbejdet på KFUMs Soldaterhjem i Skive, gennemført Hærens Basisuddannelse i Skive, og hun arbejder nu som assistent på KFUMs Soldaterhjem på Bornholm. ”En morgensang om aften?”, spørger jeg skeptisk. Maria svarer overbevisende: ”Ja, for den sang kender soldaterne i forvejen”.

Sådan gør vi her
De unge svarer klart ja, da jeg spørger, om soldaterne synger med til aftensang. Men det hjælper altid at kende sangene. Mette Sund-Jensen har arbejdet halvandet år på KFUMs Soldaterhjem i Oksbøl, og hun uddyber: ”Vi volontører havde et projekt. Vi kunne godt lide Nu er jord og himmel stille, så den skulle soldaterne lære at synge. Den sang vi en eller to gange  om ugen, og så kunne soldaterne den efterhånden. Jeg tror, at det er godt at vælge de samme sange. Der er mange soldater, der har været på efterskole, og derfra kender de nogle af de klassiske højskolesange”.
Jeg mærker en begejstring for emnet, som de tilstedeværende alle har gjort sig tanker omkring. Maria tager ordet: ”Jeg oplever også, at det betyder noget hvilken indstilling, man selv kommer med. Hvis man med overbevisning i stemmen siger: Nu skal vi synge, og vi synger nummer et eller andet.  Så finder soldaterne ud af, at det er sådan, det er til aftensang. Her synger vi altid en sang til at starte med, og så kan de ligeså godt synge med. Jeg tror, udstrålingen er vigtig: Der er sådan, vi gør her”.
Mette fra Oksbøl bryder ind: ”Ude ved os synes jeg, at der er forskel. De værnepligtige er lidt lettere af få med, når man signalerer, at sådan gør vi her. De tager lettere vanen til sig, mens de ældre soldater godt kan tage afstand. De sidder stille og pænt, men nogle gange åbner de ikke engang sangbøgerne”.

Lytter med
Aftensang og andagt opleves naturligvis forskelligt af de unge medarbejdere, ligesom der kan være gode oplevelser og mindre gode oplevelser. Som en spørgende flue på væggen er det imidlertid interessant at lytte til de unge menneskers erfaringsudveksling. De har arbejdet i nogenlunde samme volontørjobs men forskellige steder. Aftensangen hænger tæt sammen med andagten, hvor Sidsel Friis Poulsen deler  sin oplevelse: ”Jeg kan godt mærke, at der er forskel på, om soldaterne lytter med. Nogle gange er der soldater, der tysser på de andre, fordi de gerne vil lytte med”, forklarer hun. Flere af de unge mennesker har brugt sangen som udgangspunkt for indholdet i andagten. ”Jeg brugte engang I østen stiger solen op til at holde andagt om en ny start”, fortæller Birgitte, mens Mette har holdt andagt over Linedanser, og Sidsel har brugt Altid frejdig.

Musik til
I Oksbøl er der én af volontørerne, der kan spille klaver, og en anden kan spille guitar. Mette oplever, at musik gør det lettere at synge, og de værnepligtige har nogle gange spurgt efter at synge mere. ”En aften, hvor Sara (volontør, red.) lige skulle øve en melodi igennem før aftensang, var der nogle stykker, der satte sig hen for at synge med. Da sangen skulle synges til aftensang, så kunne de synge med”, husker Mette. På KFUMs Soldaterhjem på Bornholm spiller Maria klaver til, og soldaterhjemslederen Lars kan også spille både guitar og klaver. ”Nogle gange vælger Lars guitaren for lettere at kunne synge med samtidig”, fortæller Maria.
Hen over sommeren har Birgitte arbejdet på KFUMs Orlogshjem i Frederikshavn, mens lederen Poul havde ferie. Det var således Birgitte, der stod for aftensang og andagten. ”Jeg havde min ukulele (lille firestrenget guitar, red.) med. Det var virkelig hyggeligt, og de var vilde med det. I hvert fald de to der deltog”, griner Birgitte. Orlogshjemmet er ikke stort, og Birgitte forklarer, at to soldater deltog ret fast i aftensang og andagten. Den ene sagde, at han synes, han sov bedre om natten, når han lige havde været med til at bede en aftenbøn. En aften kom den ene af dem først ti minutter efter, der normalt er aftensang, og spurgte straks om de havde sunget. Birgitte havde denne aften ventet på ham, og da han nu var ankommet, kunne de synge. ”Det kan man de små steder”, mener Birgitte.

Respekt
Under gruppesamtalen støder Miriam Thun Madsen til, og hun bidrager med oplevelser fra, da hun var leder på KFUMs Soldaterhjem i Irak. Der var en stor del af forsamlingen på terrassen engelsksprogede, og derfor foregik andagten på engelsk. ”Vi oplevede, at soldaterne gerne ville synge med. Vi brugte sangbogen PULS eller kopiark. Det kunne være popsange som f.eks. Colours of the wind, som man kan relatere til, og så lavede vi ofte andagt ud fra sangen”, husker Miriam.
Aftensang og andagt er en fast del af aftenritualet på KFUMs Soldaterhjem. Maria kan huske en aften i Skive, hvor der ikke var særlig mange soldater, men de tilstedeværende forventede alligevel aftensang og andagt. ”Vi sladrer til Per (daværende soldaterhjemsleder, red.), hvis I ikke holder andagt”, drillede soldaterne de unge volontører. I flokken er det opfattelsen, at aftensang og andagt hører tæt sammen på KFUMs Soldaterhjem. ”Jeg oplever, at det er hele samværet, og jeg føler i hvert fald en respekt for, at soldaterne gerne vil høre dét, som man har forberedt at sige”, mener Maria. Miriam supplerer: ”Jeg tror det betyder noget, at det er nogle ord, som de kan reflektere over. Det adskiller sig fra den daglige snak. De kan få et ord med. Den stemning, der er omkring det, den er bare noget andet”.

David og Batseba
Kristine har en sjov historie fra KFUMs Soldaterhjem i Varde. ”Det var en aften, hvor de var ret få soldater. Der var nok otte-ti stykker, der sad i en hjørnesofa. Da det var tid til aftensang, gik jeg hen til dem og spurgte, hvad de synes, vi skulle synge. Hvor skal vi sove i nat, foreslog de. Den sang vi, og så holdt jeg andagt om David og Batseba. Efter det synes soldaterne alligevel, at vi skulle synge en mere, for der var også brug for det, de kaldte 'en rigtig sang'. Det har været en af de bedste andagter, jeg har haft, fordi der ikke var flere, og de fik selv lov til at vælge sang og skråle igennem”, slutter Kristine Tang.