11.12.2017 16:10 Alder: 1 year
Kategori: Holstebro
Af: Bjarke Friis

"Jeg bliver nødt til at fremhæve Gud"

Troels Moesgaard er sammen med sin kone Nathalie leder af KFUMs Soldaterhjem i Holstebro, der også omfatter SoldaterRekreation. Troels fortæller her om arbejdet med veteraner.

Hvordan har du oplevet ændringer i arbejdet på KFUMs Soldaterhjem i Holstebro siden KFUMs SoldaterRekreation startede for fem år siden? 

Før rekreationen blev sat i værk,  var jeg en god og from kristen, der troede, at jeg skulle hjælpe alle mennesker, der havde brug for hjælp. Sådan er jeg vokset op. Problemet er bare, og det finder man ud af, når man starter sådan noget op, det er ikke alle, der har brug for hjælp, som selv har indset,  de har brug for det. Og når et menneske ikke har indset,  de har brug for hjælp, så kan man ikke hjælpe dem. Ligegyldig hvor from og god og dygtig man er, så kan du ikke hjælpe et menneske, der ikke vil hjælpes. Dem skal du heller ikke hjælpe, før de bliver klar til det. Det er nok det vigtigste og den allerstørste forandring, jeg har set i mit liv over de fem år, der er gået. Hvordan man er gået fra at skyde med spredehagl, så skyder man nu med skarpe kugler i stedet for, når du ved, hvordan du skal indrette din hjælp. 

Er det gået fra at hjælpe de mange til at hjælpe de få? 

Nej, jeg vil stadig gerne hjælpe mange. Og den gruppe, der har erkendt det, og har brug for hjælp, er også stor, men man er bare blevet mere målrettet, så man kan se, hvem det er , der skal have hjælp. Så på den måde er det blevet bedre og nemmere. (((Hvor jeg førhen troede, at jeg skulle hjælpe alle, der kom hjem fra krig, som var blevet skadet på en eller anden måde, men hvis vi mere målrettet skal hjælpe, så får vi dem til at flytte ind på rekreationen og får dem i noget behandling.))) Vi kan ikke behandle dem, men vi kan sende dem på PTSD-klinik. Vi troede,  vi var verdensmestre, før vi gik i gang. Det må vi så bare erkende, det var vi ikke. Men vi bliver klogere og klogere og  får mere og mere indsigt i, hvad er det, vi kan, og hvad er det, vi ikke kan. Og det man ikke kan,  skal man ikke begynde at rode med. Så det er med at få sig pejlet ind på: Hvad er det, vi skal.  Vi skal gå ved siden af vores soldater og være de støtter , som de har brug for. Sådan ser vi det. Samtidig med at vi skaber tryghed i deres dagligdag. De første mange mennesker, vi havde til at bo på vores rekreationshjem, var hurtig inde og hurtig ude, for der skete ting hurtigt. Men de var heller ikke så voldsomt ramt som de sidste, vi har fået ind. Jo hårdere du er ramt af PTSD eller lignende, jo længere tid tager det at komme ovenpå. Det er der bare slet ikke nogen tvivl om. Tryghed og harmoni er faktisk det bedste plaster, du kan putte på et menneske. Det er i hvert fald vores oplevelse. 

Et eksempel med en af vores beboere på SoldaterRekreation. Da han kom til os og havde forsøgt selvmord og så videre.. til den dag i dag,  er der sket en markant forskel. Det siger han også selv. Den person jeg var, da jeg flyttede ind,  er slet ikke den person, jeg er mere. Det er stadig en person, der skal leve med PTSD, men det er en person, der har fået mod på livet igen. 

Er det oplevelser som ham, der giver energi og begejstring? 

Absolut. Og jeg er nødt til at fremhæve Gud, for Gud er alfa og omega. Gud er omdrejningspunktet her på soldaterhjemmet. Vi blander ikke Gud ind i vores dagligdag med veteraner, hvis ikke de har lyst til det. Men der er ikke tvivl om, at Gud er omdrejningspunktet for os. Og det lægger vi heller ikke skjul på overfor vores veteraner eller de soldater, der kommer på soldaterhjemmet. Gud er omdrejningspunktet for os, og uden ham kunne vi ikke være her. Så vi henter al vores kraft og styrke fra Gud, og vi kan se, hvordan han arbejder gennem os for de her veteraner.  Det  er omdrejningspunktet. 

Har SoldaterRekreation gjort noget i forhold til samarbejdet med kasernen? 

Ja, det har det helt klart. Nu har vi haft tre oberster i den tid, hvor vi har haft rekreationshjem. Og de har alle sammen haft rigtig stor goodwill, som vi ikke havde fået, hvis vi ikke havde veteraner boende.