25.02.2015 13:54 Alder: 4 yrs
Kategori: Skive
Af: Bjarke Friis

”Jeg vil gerne bede om en kop kaffe og en snak”

På KFUMs Soldaterhjem i Skive kommer der mange veteraner ganske naturligt. Soldaterhjemslederne Birthe og Per Anderson oplever, at Kasernens faste personel bruger KFUMs Soldaterhjem i stigende grad, men denne del af arbejdet er ifølge lederparret ikke anderledes end for 15-20 år siden.

Der kommer mange veteraner på KFUMs Soldaterhjem i Skive, men lederparret skelner ikke mellem veteraner og øvrige fastansatte. For dem er veteranerne en del af kasernens faste personel. Ingeniører, der har været tjenstgørende i mere end to år, har en udsendelse med i bagagen. I øjeblikket er ingeniører fra Skive Kaserne udsendt til fem forskellige steder udenfor Danmark, og en udsendelse er simpelthen en del af jobbet.

Tager sig af dem, der kommer på Soldaterhjemmet
Ifølge Per Anderson kan de mærke forskel på soldaterne før og efter udsendelse. ”Det kan vi, fordi det ikke er den samme soldater, der kommer hjem, som bliver sendt ud”, forklarer soldaterhjemslederen. Med den bemærkning mener Per, at den enkelte soldat ændrer sig i forbindelse med en udsendelse, og soldaten ændrer sig under udsendelsen.
Der er – med rette – meget fokus på de soldater, der har fysiske og psykiske efterreaktioner som et resultat af en udsendelse. På KFUMs Soldaterhjem i Skive opleves et par stykker med særlige behov. Men størstedelen er velfungerende og bruger soldaterhjemmet, som soldater har brugt KFUMs Soldaterhjem i mange år. Birthe og Per Anderson har tidligere været leder af KFUMs Soldaterhjem i bl.a. Slagelse, og kan se mange paralleller til dengang for 15-20 år siden. ”Jeg har faktisk svært ved at sige, hvad vi gør for veteraner”, vedgår Per. ”Vi snakker med dem, når de har behov for det. Men jeg oplever en god effekt af ikke at sygeliggøre nogen, der ikke er syge”. Når man spørger ind til dette, plejer Per at fortælle, at der ikke kommer syge soldater på KFUMs Soldaterhjem i Skive. Men nogle veteraner er udfordret på en række punkter. Det kan være ham, der fortæller samme historie 10 gange. Birthe og Per er opmærksomme på, at de værnepligtige ikke skræmmes af historierne, men lægger gerne ører til.

Aktiviteter med veteraner
Det har en god effekt at lave aktiviteter sammen med veteraner. Per Anderson cykler og reparerer cykler sammen med flere veteraner. ”Det er ligesom at sparke dæk”, mener soldaterhjemslederen. ”At gøre noget sammen giver en fortrolighed. Så har man et projekt, man skal have kørt igennem sammen”. Per har sammen med en veteran tilmeldt sig hærvejsløbet til sommer. 160 km. på cykel betyder, at de også skal træne sammen i løbet af foråret.
Der er også et par veteraner, som lederparret SMS'er med. Det kan være på skæve tider af døgnet, men langt de fleste er gode til at respektere åbningstiderne på KFUMs Soldaterhjem. Nogle kommer ind på soldaterhjemmet hver uge, mens de møder andre på ture med kantinevognen. Langt størstedelen af veteranerne bor i byen, og bruger derfor KFUMs Soldaterhjem på en anden måde, end hvis de boede på Kasernen. Soldaterhjemmet bruges af veteranerne til at hænge ud eller sidde og snakke. ”Vi oplever ofte, at de spørger efter Birthe eller jeg. Vores medarbejdere er rigtig gode til at snakke med soldater, men veteraner og andet fast personel vil gerne snakke med nogen, der har lidt mere livserfaring”, oplever Per. Efter fire år som soldaterhjemsledere i Skive oplever lederparret, at kasernens faste personel bruger KFUMs Soldaterhjem i stigende grad. En dag kom en Oversergent ind af døren og sagde direkte: ”Jeg vil gerne bede om en kop kaffe og en snak”. Ofte er det soldaterhjemmets serviceydelse, men langtfra alle efterspørgsler er så direkte.

Opgaven med veteraner
Arbejdet med veteraner på KFUMs Soldaterhjem i Skive tiltrækker sig formodentlig ikke så meget opmærksomhed, fordi det foregår på en stille måde. Ifølge lederparret handler et om at have godt øje for kasernens faste folk. Samtidig forsøger de at være synlige ved at være med til åbent hus eller tage sig god tid når de er på skydebanen med kantinevognen. Samtidig bemærker de, hvis der er en veteran, de ikke har set på soldaterhjemmet i et stykke tid. Når de kommer igen, spørges der selvfølgelig til, hvordan det går. Det er ikke nødvendigvis fordi der er noget galt, at de ikke kommer på KFUMs Soldaterhjem, det kan lige såvel være et godt tegn. ”Når vi ikke ser dem i et stykke tid, er det ofte fordi, at de har det godt”, slutter Per Anderson.