22.06.2018 15:56 Alder: 92 days
Kategori: Estland
Af: Bjarke Friis

KFUMs Soldaterhjem er en del af hverdagen i Estland

Udsendte danske soldater i Estland har taget KFUMs Soldaterhjem til sig som en del af hverdagen i Camp Tapa. Det er ikke blot her, man tanker kaffe, men de hjemlige rammer præger måden, man er sammen med kammeraterne på.

”Pigerne er rigtig flinke til at skabe en god stemning. Se bare hvor flot de har indrettet hjemmet. Her er spil og film. Og der gik ikke engang to uger, før hjemmet var oppe at køre”, siger Philip, der er IT-befalingsmand og på en seks måneders udsendelse i Estland. Jeg sidder overfor Philip og Jonas, der begge er udsendt fra Gardehusarkasernen i Slagelse. Jonas er GR1’er og supplerer: ”Det er utrolig rart at have de her rum, hvor man kan være sociale med andre mennesker. Det er som et legeland for voksne, og pigerne er gode til at sætte rammerne”. Pigerne er Alexzia og Malene, der er lederteam på KFUMs Soldaterhjem de første seks måneder af 2018. Der er meget få piger på holdet i Estland, og soldaterhjemslederne er let genkendelige i deres civile tøj. 

Soldaternes dagligstue

Øverstbefalende for de udsendte danske soldater i Estland,  Ooberstløjtnant Winther, forklarer soldaterhjemmet rolle således: ”Soldaterhjemmet er en del af missionen i Estland, og sådan har jeg tænkt mig, at det skal fortsætte. Det har fungeret fint at have soldaterhjemmet med på hold et”. Allerede fem dage efter ankomsten til Estland var der fornemt besøg af to danske ministre. Winther redegør for proceduren i forbindelse med fornemme besøg: ”Soldaterhjemmet fungerer som en dagligstue, og når vi har besøg, slutter vi på soldaterhjemmet. Det er naturligt for os at invitere gæsterne ind i dagligstuen”.

Soldaterne Philip og Jonas bruger også betegnelsen dagligstue. ”Her er der gode muligheder for at komme i kontakt med andre”, siger Jonas. Samværet i Estland er præget af, at der er wi-fi over det meste. Derfor er der en del soldater, der trækker sig tilbage til de 10-mands stuer, de sover på, for at se film. Måske er det med til at skabe en større kontrast til KFUMs Soldaterhjem, der således bliver mødested for de soldater, der søger fællesskab med andre. 

Fysisk består soldaterhjemmet af to rum, der hver er på omkring 100 kvadratmeter. Lokalerne er i stueetagen i en større bygning, hvor der også er kontorer og soverum. Spisesalen er i en anden bygning, og i forhold til de danske soldaters aktiviteter i campen har soldaterhjemmet en meget fin placering. Det ene lokale er egentligt velfærdsområde for soldaterne med bordtennisbord, et mindre bibliotek, spillecomputere og projektor til filmvisning. Det andet lokale er det egentlige soldaterhjem med køkken i den ene ende, borde, stole, TV, telefonbokse, computere, brætspil, film, klaver og guitar. KFUMs Soldatermission beriger lokalet med felttestamenter, sangbøger, stemning, personligheder og ånd.

Tro under en udsendelse 

De to soldater Jonas og Philip fortæller videre om tro, da jeg spørger ind til det: ”Det er meget personligt”, begynder Philip. ”Religion kommer tæt på for nogen, når døden kommer tættere på. I Afghanistan, hvor jeg tidligere har været udsendt, læste vi altid 'Soldatens bøn', før vi kørte ud af lejren, og feltpræsten lyste velsignelsen”. Jonas supplerer og mener, at det har stor betydning hvilken form, den kristne tro præsenteres i. Traditionelle gudstjenester har mindre appel, mens Jonas derimod har været til spaghettigudstjenester hjemme i Danmark. ”Når man får børn, begynder man at overveje, hvad man vil give videre til dem”, forklarer Jonas. Philip nikker genkendende til, at formen har betydning. I Odense har han deltaget i rockgudstjenester og andre koncerter i kirker.

På KFUMs Soldaterhjem i Estland forsøger Malene og Alexzia at finde en form til andagten, der passer til hverdagen her. ”Andagten er en kort seance med ord, som man kan tænke over. Samtidig er det en del af at være på Kuffen”, lyder detr fra de to soldater. Kuffen er soldaternes betegnelse for KFUMs Soldaterhjem. En andagt, som de to unge mænd kan huske, er historien om de to fodspor i sandet. I vanskelige perioder er der kun ét sæt fodspor, hvilket er dér, hvor Gud bærer os. ”Den historie kan nemt overføres til vores hverdag”, forklarer Jonas. ”For det er præcis sådan, at vi er der for hinanden ude i felten. Nogle gange er jeg med til at bære en kammerat, mens det andre gange er mig, der bliver båret”.  

Den andagt, de to soldater kan huske, viser meget godt situationen omkring KFUMs Soldaterhjem som udsendt. Det er ikke altid, man kan huske andagten, men der følger altid en stemning med. På KFUMs Soldaterhjem sættes rammen for fællesskabet, og rammen har betydning for den måde soldaterne er sammen med hinanden på. Her gøres tro til en del af det liv, der leves med hinanden. 

Boks: Oplevelsen af en andagt

Hver aften klokken kvart i otte er der andagt på KFUMs Soldaterhjem. Den aften, jeg besøger hjemmet, begynder ritualet med, at soldaterhjemslederen Malene deler sangbøger ud til den flok, der sidder på soldaterhjemmet i øjeblikket. Jeg oplever, at soldaterne indstiller eller dæmper deres igangværende aktiviteter for at være med i andagten. Fællessangen er måske lidt mere forsigtig end i en typisk dansk sognekirke, men hver fugl pipper med sit næb – og et par stykker er ikke bange for at stemme godt i. Denne aften er der 10 med til andagten. Antallet svinger meget fra aften til aften afhængig af hvilke aktiviteter, der ellers er i lejren. Flere soldater giver udtryk for den holdning, der synes at være dominerende: Når man er på KFUMs Soldaterhjem og klokken bliver kvart i otte, så deltager man i den andagt, der nu engang holdes. De hjemlige rammer kan have betydning, og det er almindelig høflighed og respekt for de to soldaterhjemslederes værtsskab at deltage i det programpunkt, der er forberedt. Andagten denne aften tager udgangspunkt i første vers fra Inge Hertz Aarestrups salme: Gud du er større end mine ord. Denne salme har samme grundmønster som trosbekendelsen, og konturen er lagt til andagterne de kommende fire aftener.