09.02.2017 13:58 Alder: 105 days
Kategori: Irak
Af: Bjarke Friis

Ledere og leaveafløsere søges til Irak

Kunne du tænke dig at være leder af KFUMs Soldaterhjem i Irak? I fem uger eller et halvt år? Lige nu søger KFUMs Soldatermission både leaveafløsere og ledere til efteråret 2017.

KFUMs Soldaterhjem kaldet ”KUFFEN” er omdrejningspunktet i lejrens velfærdsområde. Soldaterhjemmet har åbent hele dagen, og der er næsten altid soldater i 'hjemmet'. Duften af nybagt kage og brød vækker gode tanker om mor derhjemme i det lille blæsende og regnfulde Danmark.
Soldaterhjemmet er også stedet, hvor danskerne rykker sammen omkring bankopladerne, quizaftenerne, og for ikke at glemme spegepølsen, rugbrødet, remouladen og de ristede løg.

Jobbet som leder af KFUMs Soldaterhjem i Irak går i al sin enkelthed ud på at skabe et kristent hjem midt ude i ørkenen - midt i krigen. Som ven / reserveforældre er opgaven at tilbydes soldaterne et fristed, hvor de kan koble af fra en ofte hektisk dagligdag. Arbejdsdagen strækker sig ofte fra tidlig morgen til sen aften. Derfor er det vigtigt, at man er god til at planlægge, organisere og prioritere.

Samtidig er både leaveafløsere og faste soldaterhjemsledere vigtige værdibærere for KFUMs Soldatermissions 'frontlinje'. Derfor lægger vi stor vægt på, at du/I kan identificere dig/jer med - og arbejde for - KFUMs Soldatermissions værdigriundlag.  

Se stillingsopslaget for seks måneders lederjob her

 

Se stillingsoposlaget for leaveafløsning i oktober-november her