11.10.2018 15:07 Alder: 6 days
Af: Bjarke Friis

Ny kommunikationsmedarbejder

Kristine Bjerno fra Tommerup er uddannet Cand. Mag. i historie med videreuddannelse indenfor kommunikation og sociale medier.

Kristine begyndte i det nye job som kommunikationsmedarbejder 9. oktober.  Kristine kommer af en familie med kirkelig tilknytning, der tæller såvel præster som menighedsrådsmedlemmer og organister.

Ud over Soldatermissionen arbejder Kristine med kommunikation for Danske Hærhistoriske Museer og Telegrafregimentets Historiske Samling på Ryes Kaserne samtidig med, at hun sidder i bestyrelsen for Fyns Militærhistoriske Museum.

Deltidsjobbet i KFUMs Soldatermission vil indeholde arbejde med både elektroniske medier, medlemsbladet soldatervennen samt forskellige kampagne- og øvrige PR-materialer.