19.03.2019 11:52 Alder: 89 days
Kategori: Irak
Af: Kristine Bjerno

Nyhedsbrev fra Sandkassen - Irak

Så er der kommet nyhedsbrev fra Selma og Judith i Irak. Læs hvordan man holder fastelavn i udlandet og hvilke seværdigheder, der er omkring en luftbase i ørkenen!

 

Kære Alle

 

Hele nyhedsbrevet kan næsten sammenfattes i en sætning: Livet er skønt, og vi hygger os gevaldigt hernede i sandkassen med OIR 9.

 

Nogle dage er dog ekstra gode, og det er de dage, hvor der kommer feltpost fra Danmark. Det er næsten umuligt at beskrive, hvor fantastisk det er at få breve og pakker fra familie og venner. Vi har nydt at åbne hver eneste pakke, som har indeholdt ting, vi har fået doneret af mange af jer: moppesystem, småkager, pandekagebagere, slik, slikkepinde osv. Soldaterne og vi er i fuld gang med at bruge tingene. Tusind tak for jeres donationer! Særligt tak til Broen og Vejle IM for det nye moppesystem! Send gerne mere slik og hjemmebagte småkager – det forsvinder nemlig som dug for solen J

 

En onsdag middag måtte vi finde vores uniform og støvler frem fra gemmerne. Vi tog på Tour de Al Asad sammen med nogle soldater. Vejret viste sig fra sin bedste side, og vi tog afsted i kolonnekørsel med Militær Politiet i spidsen. Sikkerhed frem for alt J. Vi udforskede både nye og gamle steder.

 

Abrahams brønd blev genset. Omgivelserne var, som så ofte hernede, gået i forfald. Næsten alle træerne og sivene var forsvundet. Til gengæld så vi både små skildpadder og en isfugl.

 

Så gik turen videre ud i verden. Vi nød blomsterhavet, som var alle steder pga. den megen regn. Vi så en forfalden svømmehal, et stadion og andre områder, fra da Al Asad basen var på sit højeste.

 

Turens højdepunkt var dog uden tvivl besøget på flykirkegården. Vi kravlede rundt på alle de gamle fly og legede pilot for en dag. Det eneste minus var, at vi var der i for kort tid, for der var så meget at udforske.

 

Marts måned begyndte med et brag af en fastelavnsfest. Selve forberedelserne begyndte allerede i starten af februar, da fastelavns-tønderne skulle specialproduceres af vores camp-sektion for at være holdbare nok.

 

Fremmødet var stort, så tøndeslagningen blev flyttet til pladsen foran det danske hovedkvarter, til hverdag kaldet Langelinie. Vi havde besøg af: en Sheik med egen kamel, blomsterpiger, en ghostbuster, skovhugger, batman, pippi med flere. Folk var meget kreative med deres udklædning. Flere havde også valgt at være ”udklædt” som soldat J. Det var en brag af en fest!

 

Ud over alt det sjove på Kuffen, er der jo også de opgaver, som ikke kan uddelegeres nemlig rengøring af vores air-cons. En tidlig morgen var det derfor på med støvmaskerne og frem med flaskerenser, rodalon, afdækningsplastik og støvsuger. Det var en beskidt affære, men nu er vi klar til de høje sommer temperaturer.

 

  Livet er skønt J

 

Mange hilsner fra Kuffen

 

Judy og Selma