12.03.2019 23:29 Alder: 9 days
Kategori: Haderslev
Af: Kristine Bjerno

Velkomstfest i Haderslev

Hvad sker der til en velkomstfest på et KFUM Soldaterhjem? Hvordan bliver soldaterne introduceret til soldaterhjemmets verden? Soldatermissionens udsendte kommunikationsmedarbejder Kristine Bjerno til Haderslev for at kigge nærmere på det! Læs om ”omvendt banko”, og hvorfor sange er vigtige her.

Haderslev

Forberedelserne

Da jeg for første gang kom til Haderslev og for at sætte min fod på KFUMs Soldaterhjem, blev jeg mødt med smil og en smittende forventning til aftenens fest. Soldaterhjemsleder Anne Dorthe Bøjgaard Nielsen havde travlt, men var fattet og smilende alligevel. De unge medarbejdere pyntede borde og stillede sodavand frem, og det var naturligt at give en hånd med. Stole, blomster og sanghæfter blev stillet frem. Der var en generel stemning af forventning i salen.

Soldaterne kommer!

Pludselig lød en stemme ude fra hoveddøren: Soldaterne kommer! Vi skyndte os ud og der mødte os et prægtigt syn af soldaterne, der marcherede ned ad gaden. Mørket havde sænket sig og de værnepligtiges refleksbånd lyste i skæret fra gadelygterne. Foran soldaterhjemmets trappe trådte de an. Tre kompagnier ved siden af hinanden. En slags ritual udspillede sig, der startede med at deres overordnede kort fortalte dem at de nu ville blive ”afleveret” på soldaterhjemmet og at netop deres deling forventedes at vinde konkurrencerne. Soldaterhjemslederen trådte frem og rituelt overtog ledelsen med et håndtryk.

De forventningsfulde delinger modtog ordrer med et samlet ”Javel!” og de strømmede op ad trappen til soldaterhjemmet. De smilende ansigter sagde høfligt ”godaften” og soldaterhjemslederen modtog håndtryk af hver og en, da de gik igennem døren.

Velkomst

Stemningen var høj og soldaterne surrede rundt for at få sat sig ved deres egen deling. Denne gang var der hele tre delinger i modsætning til de vante to, og derfor havde medarbejderne tænkt meget over, hvordan det hele skulle arrangeres. Salen var fyldt til randen:  109 soldater sad bænket ved langborde og så forventningsfuldt på ”KUF-mor”. Stilheden sænkede sig og Anne Dorthe bød velkommen. Aftenens program var pakket, for soldaterne skulle tidligt hjem til kasernen. Det genoprettede Slesvigske fodregiment skulle dagen efter have (gen)udleveret deres fane på Haderslev Kaserne af Dronningen og soldaterne skulle derfor tidligt op.

Aftenens første ”leg” blev, at alle soldater blev kommanderet op på stolene og dem, der havde de ”fine” stole skulle stå på en plasticpose. De blev introduceret til konceptet ”vi passer på tingene på soldaterhjemmet” under latter og megen ståhej. Den første sang blev sunget. Ved den lejlighed blev det opdaget at en af soldaterne havde fødselsdag og beredvilligt stillede alle op med sang, guitar og fløjte.

Latter og sang

Aftenens program gik for alvor i gang og fire personer fra hver deling blev kaldt op foran. Under jublende tilråb fra kammeraterne skulle de fire samarbejde om at trække en snor gennem uniformerne fra det venstre ærme til den højre støvle – på tid. De hujende soldater havde fanget, at hvis de gjorde ekstra meget ud af det, fik de ekstra point i konkurrencen. Imellem konkurrencerne kom små stykker information fra soldaterlederen eller fra de lokale soldatervenner om praktiske forhold eller de tilbud, der er til rådighed på soldaterhjemmet. Men vigtigst af alt blev der sunget. Soldaterne sang af fuld hals. De dannede kæde med armene under hverandres og vuggede i takt til musikken, eller stod på stolene og sang af fuld hals. Alle var med og ingen var udenfor. Den hyggelige stemning og omsorgen for den enkelte skinnede tydeligt igennem.

Aftenen fortsatte i højt humør og det blev tid til ”omvendt banko”. Alle stillede sig beredvilligt op på stolene, mens pladerne blev delt rundt. Reglen var at når et af ens tal blev råbt op skulle man først gå ned af sin stol. Næste gang satte man sig og tredje gang var man ude. Der blev jublet og klappet af ham, der stadig stod på stolen da alle var ude.

Anne Dorthe bad os synge ”en lærke letted”, og der blev sunget til. Bagefter fortalte den tidligere soldaterhjemsleder i udlandet, at hun havde oplevet en frygtelig aften, hvor man havde mistet en dansk soldat, og alle var påvirkede af det. På soldaterhjemmet ved aftensangen bad en soldat om, at man skulle synge netop denne sang, og med det fik sangen en ny betydning – for både dem og os, der var tilstede i Haderslev. Det var som om, at alle soldaterne med ét forstod alvoren.

En god snak

Under festlighederne havde de unge medarbejdere stillet kager frem i stilhed. Et overdådigt syn mødte os. Der var lagkager og lyserøde ”cup cakes”, småkager og boller med smør. Soldaterne jublede over de konkurrencer, de havde vundet og stillede sig pænt i kø for at få kaffe og kage. Soldaterne kom glade med kage og kaffe i hånden og snakkede. Både med Anne Dorthe og med mig. Jeg mødte soldater, der var helt udkørte efter de første dage på kasernen. Jeg mødte én, hvis slægt havde været soldater i mere end fire generationer, og han følte sig hjemme på soldaterhjemmet, for det havde han hørt så meget om. Han sagde ”..og det skuffer ikke at være her selv!”, med et smil og gik over til sine kammerater.

Aftenen var ved at gå på held. Sergenterne stod i entreen og ventede, og helt naturligt blev der bragt en kop kaffe og en tallerken med kager ud til dem. Anne Dorte ”gik på omgang” og alle skulle nå at snakke med hende. Langsomt samledes soldaterne igen i deres delinger og trak ud på fortovet, hvor de trådte an, som da de ankom. Deres befalingsmænd overtog kommandoen og aftenen var forbi.