22.01.2019 11:00 Alder: 31 days
Kategori: Irak
Af: Kristine Bjerno

”Vi bruger jo skraldespanden lige så meget, som I gør”

Hvordan går det på soldaterhjemmet i Irak? Her kommer et nyhedsbrev! Udsendte soldater har stort medejerskab for KFUMs Soldaterhjem i Irak, og derfor tager de også del i opgaverne som for eksempel at tømme skraldespanden.

Af Miriam og Maria, ledere af KFUMs Soldaterhjem i Irak

 Vi kom herned i midten af et hold, og afløste Merete og Kris, der havde været her i de første tre måneder.

Merete og Kris har været gode til at reklamere for at der kom nye ledere og hvad de hed, så vi blev nærmest kaldt ved navn så snart vi trådte ind af døren og havde en følelse af at soldaterne vidste hvem vi var.

Vi har fået en utrolig varm velkomst. Soldaterne var utrolig åbne og gode til at hjælpe os godt ind i de forskellige rutiner, der havde noget med den militære verden at gøre. Vi har tit i starten (nogle gange flere gange om dagen) fået sætningen ”nu skal i bare spørge, hvis der er noget, I er i tvivl om, eller hvis der er noget vi kan hjælpe med”. Vi har bare generelt oplevet stor taknemmelighed for, at vi har lyst at være her og gøre en forskel for dem.

 

Advent og juletiden

At holde jul langt væk hjemmefra er altid en lidt en mærkelig følelse. Men det er som om, at når man ikke kan opleve julestemningen derhjemme, så må der bare skrues ekstra meget op for stemningen dér, hvor man så er. Natten til den første december, blev kuffen pyntet op på vaskeægte dansk ”Gertrud Sand” stil, for modsat hende, kunne vi nemlig godt finde den store kasse med julepynt J. Dette udviklede sig hurtigt til et hyggeligt projekt mellem os og soldaterne. Fra da af blev der også hørt julemusik, hvilket først ophørte allersidst i december måned.

Vi havde fået en enorm mængde juleknas, æbleskiver og gløgg, så dette er der ikke gået ned på i løbet af december måned. Hver søndag blev der klippet og klistret julepynt, og i den forbindelse blev der selvfølgelig også sat diverse julegodter frem.

Til juleaften blev vi 180 mand. Vi startede med en julegudstjeneste og derefter fest med lækker mad, tur om juletræet, oplæsning af juleeventyr, rundtur hvor vi sang ”nu det jul igen” og pakkeleg. Alt i alt en fantastisk aften, hvor der både blev grint, hygget, nydt hinanden samvær og de fælles danske juletraditioner.

 

Dancon march

Den 2. januar blev der holdt Dancon-march: En gå-tur på i alt 23 km med minimum 10 kg ekstra vægt, som man havde 5½ time til at nå. Arrangementet blev holdt at Dancon og var åben for alle, både danske og alle andre, der havde lyst til at deltage. Det er en tur og udfordring, som de fleste soldater valgte at tage, danske så vel som alle mulige andre forskellige nationaliteter. Vi besluttede os for at gå med.. En fed oplevelse, hvor vi blev heppet på, selvom vi nåede i mål som de sidste :D men humøret var højt skønt ømme knæ og fødder. 

 

KFUMs Soldaterhjem for de udsendte

Princippet med at skabe et hjem for soldater er det samme i Irak, som derhjemme i Danmark. Der er visse ”træk”, der er de samme, så som aftensang, lagkagebanko, film og brætspil. Men der er også forskelle. Den store forskel, kan beskrives som et soldaterhjem ude er lidt mere hjemligt, man mærker tydeligt HJEM-delen. Her hjælpes alle ad, det er ikke delt op i arbejdere på kuffen og de soldater, der skal serviceres. Her er soldaterne lige meget med til de forskellige ”pligter”, som vi er. De tager gerne skraldespanden med ud, hvis den er fuld, for som nogle af dem udtaler, så bruger de den jo lige så meget som vi gør. De laver også gerne mere kaffe, når kanden er tom, eller svinger en kost, hvis gulvet er beskidt. Alt i alt er soldaterne meget hjælpsomme og betragter stedet som deres lige så meget, som det er vores – et fælles sted, hvor vi hjælper hinanden, hvor man kan komme, være sammen med venner, slappe af, få en kop kaffe, et stykke kage eller en snak.

Forholdet man får til de soldater man er udsendt med, er også meget anderledes og tættere end derhjemme. Dette skyldes, at man bor så tæt sammen med dem og man oplever en hverdag med dem, som man ikke oplever på samme måde derhjemme. De bliver lidt ens ekstra familie. Man kan sige at man på en måde at omgivet af ens ekstra brødre, fætre, søstre, kusiner, onkler og forældre. Hvor derhjemme er de måske lidt mere ”bare” soldater eller venner.