30.10.2017 12:44 Alder: 20 days
Kategori: Irak
Af: Amalie og Hanna

VIP-besøg i Irak

Tirsdag 24. oktober havde KFUMs Soldaterhjemi Irak fint besøg af Udenrigsminister Anders Samuelsen og repræsentanter fra det Udenrigspolitiske Nævn.

Sammen med journalister fra TV2 havde de en enkelt dag i Irak, hvor de skulle opleve en ’normal’ dag på Al Asad Airbase. 

De startede dagen ud med brunch på Kuffen, hvor vi fik muligheden for at fortælle kort om Kuffens arbejde. Herefter gik deres dag slag i slag indtil aften, hvor der var et fælles grill-arrangement. Flere soldater og politikere valgte, efter arrangementet, at rykke over under lyskædens skær på Kuffens terrasse, hvor der var gode rammer til at kunne fortsætte snakken og løst og fast. Her nåede vi at få Anders Samuelsen til at skrive på vores VIP-vindue. 

Vi kunne mærke, at de var positivt stemt over for Kuffen og arbejdet her, og vi håber at de kunne mærke hvilken betydning Kuffen har for de udsendte soldater.

De følgende politikere var med på besøget: Udenrigsminister Anders Samuelsen (I), Nick Hækkerup (S), Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Dahl (I), Naser Kharder (K) og Marie Krarup (DF).