1914-1939 Den store krig

1. VERDENSKRIG

1914-1917
KFUM’s Soldatermission kan fejre 25 års jubilæum samme år, som 1. verdenskrig bryder ud. Krigen, som Danmark ikke deltager i, betyder at sikringsstyrken bliver indkaldt. Det betyder en kololsal udvidelse af arbejdet, idet KFUM åbnede soldaterhjem i de midlertidige lejre og på marinens forter omkring København.

Krigsfanger blev interneret i Danmark, og en række udenlandske soldater mødte også KFUM’s Soldatermission som krigsfanger. Soldatermissionen arbejdede blandt andet i tyske krigsfangelejre, for at forbedre forholdene for fangerne.

I løbet af 15 måneder bliver 15 soldaterhjem åbnet, og efterhånden nåede man op 35 soldaterhjem i lejre og forter, plus nogle langs grænsen. Efterhånden havde KFUM Centralforening ansvaret for 50 soldaterhjem, der var oprettet i barakker eller i lejede lokaler.

Dertil kom et arbejde blandt de i Danmark internerede krigsfanger fra Frankrig, Bulgarien, Belgien, Italien og England: KFUM´s internationale tilsnit fornægtede sig ikke. 

I anledning af den truende situation var der (allerede med hærloven fra 1909) i 1914 udstedt et direktiv til forsvaret om at opstille en sikringsstyrke. Dette medførte, at der blev oprettet en del nye soldaterhjem:

  • Lynetten: Fort og flådestation. Betalt af soldatervenner i Nordsjælland
  • Trekroner: Barakken blev delvist betalt af vendelboere.
  • Charlottenlund Fort
  • Middelgrundsfortet
  • Saltholmsflakfort:
  • Saltholms Barakbatteri: Kristelig Tandlægeforening gav 25.000 kr.
  • Kastrupfortet: Gammel barak, der var blevet for lille i Værløse
  • Dragørfortet: Et af de mindste hjem.
  • Skovbatterierne i Kongelunden: Betalt af Holbæk Amt.
  • Mosedebatteri i Tune-stillingen: Betalt af soldatervenner fra Vejle-egnen.
  • Prøvestenen: Gave fra Ringkøbing Amt:
  • Masnesø
  • Borgsted på Møen.
  • Avedørelejren.
  • Den sydlige Enceintelejr (Paradislejren).
  • Glostruplejren: Delvist betalt af soldatervenner i Nordvestsjælland.
  • Egebylejren, 
  • Vanløselejren(hjemmet hed “Thy” og blev betalt af denne landsdel)
  •  Værløselejren(op mod 2500 mand boede i lejren)
  • Høveltelejren(betalt af Hammerum Herred)
  • Sandholmlejren
  • Jægersprislejren: Venner i Sydsjælland samlede ind til barak
  • Ermelundslejren(Gentofte kommune gav 1000 kr)
  • Krudttårnslejren
  • Baggersmindelejren
  • Længstehøjlejren
  • Ulleruplejren
  • Skovlejren
  • Tårbæk: En ven af sagen stillede stueetagen af sin villa på Asylvej til rådighed.
  • Jægersborg Kaserne: Fyns Stift indsamlede 10.000 kr. støtte.
  • Stengården, Gentofte: Støtte fra kommunen.
    Korsør Havn: Byråd og borgere gav lokaler og inventar.
    Knudshoved.

På Amager byggede Krigsministeriet en række lejre. KFUM påtog sig at stå for pasning og inventar. Venner på Randers-egnen betalte.

Danmark var neutral, og kun den slesvigsk/danske befolkning blev direkte indblandet i 1. verdenskrig. Krigen betød en stor vækst i antallet af midlertidige soldaterhjem, fordi en stor sikringsstyrke blev indkaldt som resultat af krigsudbruddet.

Midlertidige hjem i eksempelvis missionhuse
Gravens ved Kolding, Vamdrup, Brenøre, Taps, Holsted, Ribe Skovplantage, Vedsted, Vester Vedsted

1918
Den 11. november 1918 blev våbenhvile en realitet, og året efter blev freden formelt underskrevet i Versailles. Fra krigsafslutningen frem til 1920 havde KFUM’s Centralforening Soldaterhjem for engelske og franske soldater i Soldaterhjemmene i Haderslev, Sønderborg.

GENFORENING OG MELLEMKRIGSTID

1920
Soldaterhjemsarbejde påbegyndes i Fredericia. I eget hus i Jyllandsgade 72 fra 1936. I 70’erne købes “Dannevirke”-hjemmet på Trellevej 99, hvor arbejdet føres videre.

I Haderslev begyndes arbejdet i stuer på kasernen for de franske soldater, allerede fra 9. maj dog for danske soldater. 30. april 1923 indvies det nuværende soldaterhjem uden for kasernen – dette udvides i 18. november 1955.

Maleri af Kong Christian den 10. der ridder over den nu ophævede grænse mellem Danmark og Sønderjylland efter afstemningen i 1920.

I Sønderborg er der først soldaterhjemsarbejde andre steder i byen, f.eks. KFUM på Løkken, senere på den nuværende placering. Den barak, soldaterhjemmet ligger i blev revet ned, da sergentskolen skulle flytte til Odense i 90’erne, men genopbygget, da flytningen blev annulleret.

Ved Tønder blev der først lavet soldaterhjem i lejren uden for byen – senere ved kasernen. Soldaterhjemmet blev lukket og solgt i forbindelse med kasernens nedlæggelse i 1999.

1923
I Slagelse begyndte arbejdet 5. maj i KFUM’s bygning på Schweizerplads. I 1940 købtes eget hus på Kastanievej – det blev indviet 5. september. 1975 flyttede soldaterhjemmet Charlottedals Allé ved Antvorskov Kaserne.

1930

Soldaterhjemsarbejdet begynder i Oksbøl. Oksbøllejrens hjem er fortsat fungerende, og mange har haft deres gang på hjemmet, da der ligger et stort øvelsesterræn.

1939

KFUM’s Soldatermission har 50 års jubilæum samme år, som udbruddet af 2. verdenskrig bliver en realitet, da Tyskland angriber i Polen, og Frankrig og Engand erklærer krig mod Tyskland.
Der oprettes soldaterhjem i på kasernens grund i Avedørelejren.