Besættelsen af Danmark

1940
Soldaterhjemsarbejdet i Næstved indledes 12. februar i KFUM i Jernbanegade 19. "Dannevirke" har haft soldaterhjem samme sted fra 1913 til 1923. Da soldaterne midt i 70'erne flyttede fra Grønnegades Kaserne i bymidten til den nye GHR-Kaserne blev der en gang ugentligt holdt åbent frem til udgangen af juli 2003 da også denne kaserne blev nedlagt og Heste-Eskadronen som sidste enhed flyttede til Slagelse.

Efter besættelsen bliver der færre danske soldater i København, men ifølge kilder fra dengang, så var de flittigere gæster på KFUMs Soldaterhjem.

1941

I 1941 etablerer Indenrigsministeriet og Statens Civile Lufthaven et Civilt Beskyttelses Udrykningskorps (CBU) i Danmark. Korpset havde såkaldte "udrykningskolonner" fordelt over hele landet - og blev senere til CF-kolonnen, nu Beredskabskorpsen. I den forbindelse oprettedes soldaterhjem i Vrå, Sindal og Sæby.

1942

Orlogshjem oprettes på Holmen 9. marts. I en periode var der 2 orlogshjem. Hjemmet blev af tyskerne brugt til skomagerværksted. En betydelig udvidelse tages i brug 18.november 1958.

1943
A.F. Kühle afgår ved døden 4. juni. Den 29. august 1943 blev alle danske soldater internerede, og her udførte Soldatermissionen sit arbejde blandt de internerede soldater. Soldaterhjemmet i Gothersgade blev møbelager, men tyskerne opdagede aldrig at møblerne tilhørte jøder, der var flygtet til Sverige.

1944
En barak bliver opført som CBU-hjem. Barakken flyttes i 1946 til Sønderborg. 28. oktober 1948 åbner et nyt hjem, der tilhører Civilforsvaret.

1945

Soldaterhjemsarbejdet på Bornholm begynder først i et hus i Almindingen.
I Thisted åbnes et CF-hjem.

Kold krig og jerntæppe

I august 1961 kommer den fysiske opdeling mellem øst og vest. Warzawa-pagten og NATO står nu overfor hinanden i den kolde krig.

1946
1. januar åbnes orlogshjem i et lokale i Arresødallejren. Der åbnes også et hjem uden for lejren i Esbjerg.
6. marts indledes arbejde i et lokale på Flyvestation Karup, mens soldaterhjemmet i Kølvrå bygges. Det står færdigt til indvielse 11. november lige over for flyvestationens indgang. 11. november 1948 indvies udvidelse og i 1952 blev lederboligen udvidet.

23. maj genåbner Soldaterhjemmmet på Gothersgade 115.

I Søgård begynder soldaterhjemsarbejdet 8. august i en af hærens barakker. 1. september indvies eget hjem i nedlagt skole. Nedlægges i 1960. Der havde før 1940 været soldaterhjemsarbejde i lokaler på "Søgaardhus", men de måtte lukkes umiddelbart efter besættelsen.

I 1946 var antallet af KFUMs Soldaterhjem nåede op på 37 permanente soldaterhjem, men det lå i tiden, at fremtiden ville stille yderligere krav, da forsvaret ønskede udbygning og oprettelse af nye garnisioner. De større krav betød, at man ændrede i strukturen for KFUMs Soldatermission. Landsforeningen for KFUMs Soldatermission i Danmark kom til at bestå af 12 personer. 2 fra centralforeningen, 2 fra KFUM´s landsbestyrelse, 2 fra hovedbestyrelsen af Soldaternes venner og 2 fra Indre Mission. Disse 8 valgte selv de sidste 4 medlemmer.
 
1947

Den 29. oktober åbnes et soldaterhjem i fritidshjemmet på Almegårds Kaserne. Her arbejdes der indtil det nuværende soldaterhjem udenfor lejren indvies 5. april 1970. KFUMs Soldaterhjem på Bornholm, Almegård Kaserne er stadig i brug i dag.

1949

Der påbegyndes et arbejde ved Padborglejren. Den 6. juli 1949 var første gang, at man afholdt Soldaterhjemmenes dag, og det var Kong Frederik den 9.(1899-1972)  som protektor for Soldaterhjemmenes Dag. Det lille mærke kostede 25 øre og gav et overskud på 147.000 kroner. De næste 26 års mærkesalg var i alt 3.936.813,28 kroner. Salget stoppede i 1974.

1951

28. april indvies soldaterhjemmet i Nymindegab.
I Gedhus benyttes et lokale i forbindelse med kostforplejningen til soldaterhjem. Stedet betjenes fra KFUMs Soldaterhjem i Kølvrå. I 1955 åbnes soldaterhjem udenfor lejren.

1953

Da dragonerne flytter fra Randers til Holstebro åbnes 1. september først et midlertidigt soldaterhjem i en såkaldt Søby- eller "sølvbryllupsbarak" på Kasernevej 1. 25. juni 1955 blev et nyt hjem indviet på samme grund.

1954

Der oprettes en soldaterhjems-stue på Middelgrundsfortet.

1955

Der oprettes 1. oktober soldaterhjem i Allinge på Nørregade 5 i et hus, som KFUM havde arvet. CF-hjemmet nedlægges efter 14 års virke. Huset blev stillet gratis til rådighed af KFUM og KFUK i Danmark. Der blev desuden bygget nye soldaterhjem i Hvorup, Holstebro, Gedhus og Skrydstrup.

1957

4. december oprettes soldaterhjem i Værløse. Soldaterhjemmet lukker i 2000 som følge af omlægninger på flyvestationen.

1958

Ved Haderslev CF-kaserne uden for byen indvies den 10. oktober soldaterhjem i en barak foræret af Haderslev kommune. Barakken blev flyttet af frivilligt mandskab fra Civilforsvaret.
14. november indrettes på Stevns soldaterhjem i en bygning, der tilhører forsvaret.

1961

1. december indvies soldaterhjem i en barak, der har været benyttet som CBU-hjem på Bernstoff Slot og som soldaterhjem i Jægersborg. Skal fungere midlertidigt.

1962
Landssekretær Poul Riberholdt Hansen dør den 7. december 1962. Han har været landssekretær siden 1943, hvor han afløste A.F. Kühle. Jobbet som landssekretær overtages af Erik Bærenholdt, indtil han bliver præst i Kolding i 1973, og landssekretær Herluf Thing afløser ham.