Fællesskabet på og omkring KFUMs Soldaterhjem

Af generalsekretær Per Møller Henriksen.

En har sagt, at det tager lang tid at få gamle venner! Nogle oplever at det faktisk også kan tage lang tid at få nye venner, altså rigtige venner som ikke kun er på Facebook, men som man mødes med og har fællesskab med.
I år er der blandt andet i TV meget fokus på ensomhed, som er et stort problem for både unge og ældre. Brudte familieforhold, regelmæssige flytninger, sociale medier, fortravlethed og så videre har været medvirkende årsager, men sådan behøver det ikke at være. Da Thomas Backmann kaldte naboer sammen, opstod der fællesskab på kryds og tværs.

Det stærke fællesskab
Blandt soldater har fællesskabet altid være fremhævet. Det stærke kammeratskab blandt udsendte i blandt andet Afghanistan er blevet fremhævet som noget bærende, men også noget som blev et savn når man kom hjem og man skiltes for at studere eller arbejde andetsteds. En veteran udtalte for nylig, at han var det mest ensomme menneske i verden på trods af, at han boede sammen med andre veteraner, og at der kom mange soldater på soldaterhjemmet. Dette bekræfte den oplevelse som mange af os kender, at man kan føle sig allermest ensomt blandt mange mennesker.

På KFUMs Soldaterhjem lægger vi meget vægt på fællesskabet. Soldaterhjemmets styrke er, at det er et mødested på tværs af enheder, og der på denne måde skabes kontakt til personer fra andre delinger eller kompagnier. Det oplevedes særligt stærkt på vore udenlandske hjem, hvor soldaterhjemmet var det centrale mødested for alle, og hvor der også kom mange soldater fra andre lande, så der opstod fællesskab på tværs af nationer og kulturer.

At falde ud
Der er jo desværre nogle, der let falder ud af fællesskabet. Nogle har vanskeligt ved at begå sig med andre, nogle evner ikke at yde det nødvendige til de fællesopgaver og bliver måske moppet ud. Der er også nogle, der på grund af deres tro og værdier kan føle sig uden for hvis de for eksempel ikke vil deltage i byture. Her har soldaterhjemmet en ekstra vigtig opgave at rumme dem og inddrage dem i fællesskab med andre.

Forskellige spil, ikke mindst bræt- og spørgsmålsspil, samt billard har altid været og er fortsat meget benyttet på soldaterhjem. I de senere år har PlayStation, Wii og lignende spil på TV fået en større plads. Det er noget, man laver i fællesskab, i modsætning til de mange, som gemmer sig bad deres PC-, IPAD- eller mobiltelefon skærm.

Langt vigtigere er de sociale aktiviteter på soldaterhjemmet. Det er her, der skabes fællesskab. Ikke mindst den daglige aftensang er rigtig godt for fællesskabet, og der er glædeligvis en stigende opbakning til at synge og være med ved andagten. Lagkagebanko og andre sociale aktiviteter kan have både et konkurrence element samt en social funktion. Der er meget stor kamp om at vinde lagkagerne, som man efterfølgende spiser i fællesskab.

Mange ensomme soldater har oplevet, at de på KFUM blev set. Både volontører og soldaterhjemslederne er rigtig gode til at se den enkelte og byde ind i fællesskabet. Vi tilstræber at lære deres navne og lytte til deres livshistorie. Gennem samtaler, spil og soldaterhjemmets aktiviteter lykkes det ofte at knytte forbindelse mellem soldater, der ikke lige er faldet ind i fællesskabet på stuen eller i delingen.

Der skal også være mulighed for at være sig selv, og vi oplever soldater, for hvem det at bo på en stue med 9-11 andre og altid være omgivet med mennesker, er ret belastende. De søger ro på KFUM, ligesom mange af soldaterne i Afghanistan på KFUM kunne finde ro midt i kampene. En ro, som ikke kun stammer fra soldaterhjemmets medarbejdere, men også fra den atmosfære - ånd – Guds Ånd, som er den helt afgørende forskel på et soldaterhjem og de fleste andre steder, hvor mennesker mødes.

Det kristne fællesskab
For mange soldater har soldaterhjemmet været med til at bevare dem i det kristne fællesskab, som de kendte hjemmefra. Andre har oplevet et helt nyt fællesskab – nemlig fællesskabet med Jesus Kristus. I Kristus har vi én, som aldrig er langt væk, og som vi kan tale med om vi sidder alene på en vagtpost midt i mørket. Gennem soldaterhjemmets bibeltimer/temaaftner er der opstået livslangt venskab mellem soldater, der er faktisk grupper, der har mødtes årligt i over 50 år!

Gennem soldaterhjemmet har mange soldater mødt det kristne ungdomsarbejde blandt andet KFUM og KFUK eller IMU. Derigennem er de kommet med i et fællesskab, som rækker ud over soldatertiden. Mange af os har haft det store privilegium, at når vi flyttede til en ny by, var der gennem foreningsarbejde og menighed hurtigt et fællesskab, som man blev en del af.

Bibelen taler meget om fællesskabet. Der er mange billeder på, hvor afhængige vi er af at være en del af fællesskabet med Kristus selv. I Joh kap 15 v5 siger Jesus ”Jeg er vintræet, I er grenene” og i 1. Kor 12 v12 skriver Paulus om, at vi er lemmer på det samme legeme. Det er to stærke billeder på, hvor livsnødvendigt fællesskabet med Kristus er. Det er gennem ham, vi får livskraft og energi til at tjene ham. Fællesskabet mellem kristne fremhæves også meget i Bibelen, hvilket bekræfter at et soldaterhjem ikke skal være en enkeltstående enhed, men at der er et stort behov for at soldaterhjemmet er en naturlig del af det lokale kristne forenings- og menighedsliv. Det er afgørende for soldaterhjemmets ansatte, at soldatervenner og andre omslutter stedet med forbøn og bakker op med hjælp og penge. Ligeledes er det meget vigtigt at soldaterhjemmets ansatte deltager i gudstjenesterne og har et kristent fællesskab uden for soldaterhjemmet.

Et arbejdsfællesskab er meget værdifuldt. Det oplever både i bestyrelsesarbejde, ved frivilligt arbejde på soldaterhjemmet og i vore genbrugsbutikker. Det er dejligt at være sammen om at gøre noget værdifuldt for andre.

TAK til alle, der skaber fællesskab og byder nye ind.