Velkommen til
KFUM’s Soldaterhjem i Varde
På KFUM’s Soldaterhjem i Varde vil vi gerne være et hjem for soldaterne. Vi laver mange forskellige aktiviteter hen over ugen, såsom lagkagebanko, FIFA turneringer, spille/hygge aftner, og så ser vi landskampe på storskærm og film i vores egen lille hjemme biograf.
Hver aften holder vi en lille andagt, det kan fx være en sang, et stykke musik, et videoklip eller noget helt andet. Alt sammen for at dele det kristne budskab. Det er altid valgfrit at deltage i andagten på KFUM’s Soldaterhjem.
Ellers vil vi gerne, at soldaterhjemmet er et åbent sted, hyggeligt og et trygt sted at være. Vi vil gerne giver rum for en lur, spille med vennerne, en snak med en kuf- medarbejder eller noget helt andet.
Og så en af de vigtige – kuf-vognen – den er vi ude på skydebanen med alt det, vi kan komme til, og hvor skaber det megen glæde, når vi kommer frem, både ved de værnepligtige og befalingsmændene.
Vi har også SoldaterRekreation i forbindelse med soldaterhjemmet. Læs mere her
KFUM’s Soldaterhjem i Varde har soldater fra Hærens Efterretningscenter (HEC) og Hærens Sergentskole (HSGS).
Praktisk
I åbningstiden er der gratis kaffe og te.
Vi forbeholder os ret til ændringer afhængigt af belægningen.
SoldaterRekreation i Varde
I Varde kan vi tilbyde et-værelses lejligheder til veteraner. Vi har syv små lejligheder, der er blevet indviet i april 2016. Konceptet er KFUM’s SoldaterRekreation: Midlertidige boliger til tidligere udsendte. Her tilbyder vi et midlertidigt hjem for veteraner med et større eller mindre behov for hjælp og støtte i hverdagen. Et hjem med fred og ro og i trygge omgivelser med andre i samme båd. Vi samarbejder tæt med kasernens socialrådgivere for at give veteranerne de bedst mulige forudsætninger for at komme videre i livet.
Velkommen til KFUM’s Soldaterhjem i Varde
Erik Hein
Soldaterhjemsleder
Udvalgte nyheder
- Et anderledes sabbatårEmma og Kathrine er volontører på KFUM’s Soldaterhjem i Holstebro. De ønskede at bruge deres sabbatår på noget meningsfuldt og samtidig få værdifulde oplevelser.
- Soldaterhjem åbnet på Flyvestation SkrydstrupKFUM’s Soldaterhjem på Flyvestation Skrydstrup er for både danske og udenlandske soldater. Det blev officielt indviet den 16. januar 2024.
- Vi søger volontører!Gør en forskel som volontør på KFUM’s Soldaterhjem KFUM’s Soldatermission leder efter dedikerede unge, der ønsker at gøre en forskel. På KFUM’s Soldaterhjem bliver soldaterne mødt af…
- Lodseddelsalget er skudt i gangKFUM’s Soldatermissions store landslotteri løber fra 15. januar til 14. marts 2024. Køb din lodseddel i dag eller vær med i salget til støtte for arbejdet på KFUM’s Soldaterhjem.
- Til nytårskur: Tak for Deres store indsats for Danmark!Formand for KFUM’s Soldatermission, Ole Rasmussen, fik i år mulighed for at udtrykke sin taknemmelighed over for H.M. Dronning Margrethe II ved nytårskuren. Han var inviteret som repræsentant for KFUM’s Soldatermission, fordi vi har H.K.H. Kronprinsesse Mary som protektor.
- Soldatervennen – ny udgivelse november 2023I det nyeste blad går vi ind til kernen af arbejdet på KFUM’s Soldaterhjem ud fra temaet: Soldatens fristed.
KFUM’s Soldaterhjem i Varde
Adresse
Hjertingvej 70
6800 Varde
Kontakt
Telefon: 75 22 52 53
E-mail: varde@kfums-soldaterhjem.dk
Facebook: facebook.com/vardesoldaterhjem
Vil du i kontakt med SoldaterRekreationen så ring til Erik Hein på nummeret herover eller skriv til sr.varde@kfums-soldaterhjem.dk
Hotlinetelefon for veteraner i Varde: 7994 7611
Åbningstider
Mandag | 10.00 – 22.00 |
Tirsdag | 10.00 – 22.00 |
Onsdag | 10.00 – 22.00 |
Torsdag | 10.00 – 22.00 |
Søndag | Midlertidig lukket |